Sawyer og Sayid diskuterer, om de skal advare Jack eller
ej. Til sidst griber Hurley walkie-talkien, smider den i
havet og siger de hellere må gå nu. De samler deres
geværer og går mod Jack og Co.
Jack uddeler fakler og
Rousseau fortæller at hun har fundet blodspor fra Naomi.
Jack beder folk om at gå tilbage til stranden, så de kan
blive reddet. Kate kommer og fortæller at hun har fundet
et andet blodspor fra Naomi. De bliver enige om at følge
hver deres spor og de giver hinanden et knus. Imens
kigger Ben på dem.
Flashforward: Hurley er nu
igen indlagt på Santa Rosa Mental Hospital. Han får
besøg af en mand, som præsenterer sig som Matthew
Abbadon, advokat for Oceanic Airways. Flyselskabet har
hørt om biljagten, arresten og hans indlæggelse, og de
vil gerne forsøde hans liv på hospitalet. Et pænere rum
med eget badeværelse og havudsigt. Hurley ønsker ikke at
kigge på noget vand og afslår tilbuddet. Han vil gerne
have Matthew til at identificere sig, men da han ikke
kan, panikker Hurley og råber han skal gå. Matthew
forlader rummet, og vi ser at det var den sorte
røgsøjle, som efterlignede Matthew.
Det er nat, da Hurley,
Desmond, Sayid, Jin, Bernard
og
Juliet går gennem junglen for at mødes med Jacks gruppe.
Hurley har svært ved at følge med, og Sawyer venter på
ham. Men Hurley vil ikke snakke om Charlie, og Sawyer
går foran igen. Hurley sakker bagud, og er lost. Han
råber, men de andre er for langt væk. Hurley opdager et
hus med lys i vinduet og hører en hvisken.
Jack følger Rousseau,
som har Ben i en line bag sig. Blodsporet fra Naomi
ender her, hun har snydt dem. Jack vil kalde båden op og
Ben er spydig og foreslår ham at sige at Naomi samler MEGET brænde ind. Men satellitten
er væk. Ben fortæller at han så Kate stjæle den, da de
krammede.
Satellitten ringer og
Kate svarer opkaldet, det er George. Han spørger efter
Naomi, og hun afbryder forbindelsen. Et par bloddråber
rammer hendes arm og Naomi springer på hende fra et træ.
Naomi truer med at skære hendes hals over, men Kate får
hende overtalt til at tro på, at Locke ikke er på deres
side længere. Telefonen ringer igen, og Naomi svarer.
Hun fortæller at hun ramte et træ, da hun landede med
faldskærmen, og er kommet til skade. Naomi får ændret
frekvensen, beder dem hilse hendes søster og sige hun
elsker hende og dør.
Hurley råber efter de
andre og går hen for at kigge ind af vinduet. Det er
Jacobs hus. Han ser en person sidde ned og pludselig
kommer en anden hen foran ham i vinduet. Han løber skrigende
væk, og vender sig om - huset er væk. Da han vender sig
om igen, er huset nu foran ham. Døren åbner sig
knirkende. Hurley lukker øjnene og
gentager igen og igen at der ingenting er. Han åbner
øjnene og huset er væk. Hurley falder besvimet om, og
vågner igen ved at Locke er hos ham. Locke siger det bliver
svært at få de andre overbevist om, at båden ikke er
kommet for at redde dem. Hvis det ikke lykkedes for dem,
døde Charlie for ingen verdens nytte. Hurley er enig, og
Locke viser ham vej til Sayids gruppe. Sayid er ikke
tilfreds med Lockes tilstedeværelse, og vil vide hvorfor
han ødelagde ubåden. Locke når ikke at svare, inden
hovedgruppen kommer. Alle mødes og krammer. Claire
kigger efter Charlie. Hurley fortæller hende at han er
død, og de krammer, mens Hurley bryder i gråd.
Flashforward: Hurley
sidder og tegner på hospitalet, da Charlie kommer og
besøger ham. Hurley bliver ude af sig selv, Charlie
siger han ikke skal løbe sin vej igen, som han gjorde i
butikken. Men Hurley vil ikke have flere flere fantasi
venner efter Dave. Charlie forklarer, at han ER død, men
at han også er tilstede. Hurley vil have at han beviser
det, og Charlie smækker ham én på skrinet. Hurley er nu
overbevist om at han er der, og spørger om han vidste at
han skulle dø, da han svømmede ud til stationen. Charlie
nikker og Hurley spørger hvorfor han ikke sagde det til
ham. Charlie forklarer at så ville Hurley have forsøgt
at stoppe ham. Charlie er kommet for at få hjælp, og det
ved Hurley, det er derfor han stikker af hele tiden.
Charlie begynder at forklare at de har brug for
ham, men Hurley holder sig for ørene og tæller til fem.
Charlie er væk.
Hurley og Claire græder
sammen, og Jack, Rousseau og Ben ankommer. Jack slår
Locke ned og tager hans pistol. Locke siger han ved at
Jack ikke vil skyde ham, og Jack skyder. Pistolen var
ikke ladt. Sawyer og Sayid får Jack væk, og Locke
forklarer at alt hvad han har gjort, har været for
gruppens skyld. Han peger på Juliet at siger at han
risikerede sit eget liv for at bevise overfor gruppen,
at Juliet var spion. Jack bliver gal og siger at alt
hvad han har gjort, var at ødelægge hver eneste chance
de havde for at komme væk fra øen, og at han slog Naomi
ihjel. Ben påpeger at Naomi jo teknisk set ikke er død,
men Kate fortæller at hun lige er død, og at hun dækkede
for dem og fik satellitten omdirigeret. Locke siger at
hun ikke dækkede for nogen, hun ønskede at hendes folk
kom til øen, og når de ankommer, vil ingen ønske at være
i nærheden. Locke vil tage til De Andres barakker.
Hurley tager med Locke, han vil lytte til Charlies
advarsel til Desmond. Claire går også med og Ben spørger
Jack om lov til at gå med Locke. Rousseau, Alex og Karl
tager med Locke. Rose nægter at gå med Locke, så hun
bliver hos Jack med Bernard. Sawyer skifter også side,
og Kate spørger hvad han laver. "Det som jeg altid gør -
overlever", svarer han. Gruppen er nu igen delt i to.
Flashforward: Hurley
spiller basketball med sig selv i hospitalets tomme
gymnastiksal. Jack dukker op og de spiller sammen. Jack
fortæller at han er tilbage i lægeembedet og at han godt
kan være i fred for journalisterne, selvom han stadig
skriver en del autografer. Hurley har gennemskuet Jack,
han er kommet for at se om Hurley er blevet så tosset,
at han vil begynde at offentliggøre det. Hurley
fortæller at han har fortrudt at han gik med Locke, han
skulle være blevet hos Jack. Han mener at de gjorde det
forkerte, det vil have dem til at komme tilbage,
og det vil gøre alt, hvad der står i dens magt.
Jack svarer at de aldrig kommer tilbage, men Hurley
siger "Aldrig sige aldrig".
Jack står ved flyvraget
på stranden i ly for regnen, Kate kommer og spørger om
han tænker på Charlie. Jack svarer at det føles som
hundrede år siden de kom til øen. Kate bemærker at
tordenen kommer nærmere, men Jack løber ud og siger at
det ikke er torden. De ser en helikopter med lys på. En
eller anden springer ud fra helikopteren i faldskærm,
lander og tager hjelmen af. Manden spørger "Er du Jack?".