Dag 94 Instruktør: Jack Bender
Forfatter: Adam Horowitz, Edward Kitsis

Sayid: "The day I start trusting him (Ben)
is the day I would have sold my soul"


Betegnelsen økonom anvendes om dem, der arbejder med økonomiske opgaver
uanset niveau, men især om dem der har en faglig eller videnskabelig uddannelse i faget
 

ayid knæler og beder på jorden, Naomi ligger død på båren ved siden af. Jack og Juliet kommer, og Jack spørger om Ben mon har kan have kendt nogen uden for øen, det mener Juliet ikke. Miles vil vide hvor Ben er, Jack fortæller at han er med Locke sammen med Charlotte, og de ved hvor de er på vej hen. Sayid lukker Naomis øjne og opdager hendes armbånd. Han tager det af, der er en inskription inden i "N. Jeg vil altid være hos dig. R.G." Miles vil have fat i Ben og Charlotte, Sayid vil pludselig med helikopteren tilbage efter at have set armbåndet. Frank har ikke meget brændstof tilbage, han vurderer at han kun kan have 3 personer med sig. De indgår et kompromis; Sayid vil bringe Charlotte sikkert til Miles, til gengæld skal han fragtes til skibet.

Flashforward: Sayid spiller golf alene, en mand ankommer i en golfvogn og vil gerne snakke. Sayid virker ikke interesseret, men ender med at vædde med manden om hvem som kan ramme nærmest på næste hul. Sayid præsenterer sig og fortæller at han er én af de 6 overlevende fra Oceanic flyulykken, og manden bliver meget nervøs. Manden slår og rammer nærmest, og Sayid insisterer på at ville betale ham. Han kalder manden ved navn Mr. Avallino og skyder ham.

Flashforward: Sayid går ind på en café i Berlin. Han sætter sig ved samme bord som en kvinde og falder i snak med hende. Hun hedder Elsa, hendes chef er økonom. Hun ved ikke så meget om hans job, men når han kalder hende på personsøgeren, skal hun straks melde sig. Elsa mener hun har mødt Sayid før, han lover at fortælle hende, hvorfra hun kender ham, hvis hun vil gå ud og spise med ham. Hun indvilliger. Da Sayid kommer udenfor caféen, ringer han til én og siger at han har fået kontakt. Derefter smider han mobilen i en skraldespand.

Sayid viser fotografiet af Desmond og Penelope til Jack og Juliet. Naomi var efter Desmond. Uanset hvad deres agenda er, har de ikke tænkt at dele deres viden. Desmond må kunne kaste lys over det. Juliet vil hente Desmond, det vil tage et par timer. Sayid vil hente Charlotte hos Locke uden at der bliver et blodbad, Jack skal blive hos Frank og Dan. Miles vil med Sayid.

Sawyer skubber til en hårdt forslået Ben, mens Rousseau trækker ham af sted i rebet, han vil vide navnet på Bens spion på skibet. Locke bemærker at den hemmelighed er det eneste, som holder Ben i live lige nu. Sawyer vil torturere Ben ved at skyde ham i storetåen og andre steder, indtil han taler, men Locke svarer at så skal de bare til at bære ham. Locke stopper op ved ringen af sand(?) som omringer Jacobs hus, men hytten er væk! Hurley foreslår at de måske er gået forkert, men Locke er sikker på det var her. Ben siger at han kigger efter én som kan fortælle, hvad han nu skal gøre, Locke svarer at det er lige meget, de fortsætter mod barakkerne. Ben ser skadefro ud over at Locke ikke kan se Jacob. Rousseau siger at hvis Charlottes team er med Jack nu, så ved de, at de er på vej til barakkerne. Charlotte havde sikkerhedsvest på, så de er forberedte på skududveksling. Hurley synes bare de skal lade Charlotte gå. Men Locke svarer at hun kan være værdifuld for dem og vil vide, om det er et problem for Hurley?

Jack siger til Kate, at hun bør gå med Sayid og Miles, han stoler ikke på Locke. De tager af sted, og Frank spørger Jack hvor Sayid kommer fra og om han var en slags diplomat i Irak. Jack svarer nej, han torturerede folk.

Sayid kigger på Naomis armbånd, som han har taget med sig. Han spørger Miles, om han brød sig om Naomi, Miles svarer bare at hun så godt ud og at han var vild med hendes accent. Miles har heller ingen følelser for Charlotte, og for ham virker det ligeså koldt at de overlevende nu er splittet op i to grupper. Sayid forklarer at de to hold var uenige om, hvorvidt Miles og Co. kom for at redde dem eller for at slå dem ihjel. Han har endnu ikke selv valgt side.

Flashforward: Sayid besøger Elsa, de skal i operaen sammen på deres femte date. Elsa siger hun vil lade personsøgeren blive. Hvis chefen kalder hende, er det bare ærgerligt. Men Sayid tager den op, hun skal ikke fyres på grund af ham. Elsa spørger hvorfor Sayid stadig er i byen, han havde sagt at han kun skulle være i Berlin en uge. Sayid svarer at hans arbejde tager længere tid at få fuldført, end han havde regnet med. Elsa siger at hun havde håbet det var på grund af hende.

Dan er i gang med at samle en masse dimser fra en kuffert, som var i helikopteren. Han vil låne telefonen for at ringe til Regina på skibet, han vil lave et eksperiment. Han får telefonen, mod at love at hvis Minkowski er der, skal han straks lægge på. Dan ringer og trykker nogle knapper på hans anordning. Han beder Regina om at affyre. Jack bliver lidt nervøs, men Frank beroliger ham, han lavede det samme konstant på skibet også. Dan kigger op mod himlen, og Regina tæller ned, 40 km. til nedslagssted, 30 km. osv. Da hun er færdig med nedtællingen, sker det intet. Hun svarer, at det er mystisk, Dan siger det er mere end mystisk.

Kate, Miles og Sayid ankommer til barakkerne, som umiddelbart ser forladte ud. De hører dog en lyd fra et af husene, og går ind med våbnene parate. I et skab sidder Hurley med bind for munden, de andre forlod ham sådan. Hurley fortæller at Locke helt har mistet forstanden, Walt har fortalt ham at han skulle slå Charlotte ihjel. Da Hurley begyndte at diskutere med ham, efterlod de ham i skabet, og gik over mod Bens hus.

Jack spørger Frank om det virkelig er rigtigt at The Red Socks vandt, han kan ikke forstå at det virkelig er 100 dage siden han sidste har set en kamp. Dan råber op, en lille raket lander ved siden af dem. Dan tager et digital ur ud af raketten, det viser 03:16:22. Han sammenligner det med hans eget ur på den hjemmelavede dims, som viser 02:45:03. "Åh nej, 31 minutter, det er ikke godt", udbryder han. Juliet ankommer med Desmond, som er overrumplet over helikopteren.

Sayid, Miles og Kate splitter sig op i Bens hus for at søge efter spor fra de andre. Sayid opdager en ridse på gulvet, en reol er blevet skubbet henover det gentagne gange. Han rykker reolen ud og opdager et hemmeligt rum inde bag. I rummet er en masse tøj, en kuffert, forskellig valuta og en hel del pas fra forskellige lande med Bens foto i og falske navne.
Kate leder i Bens soveværelse, da Sawyer kommer ind og tysser på hende, men hun råber efter Sayid. Sayid smider passene og løber ind i Locke, som holder en pistol op mod ham. Rousseau kommer ind med hendes pistol rettet mod Miles. Hurley kommer og undskylder overfor Sayid, og Locke roser ham for det gode arbejde.

Rousseau fører Sayid ud, mens Locke bliver med Miles. Sayid bliver sat ind i spillerummet til Ben, hvor Kate engang blev holdt fanget.
Sawyer bliver i soveværelset med Kate, han prøver at få hende til at indse, at hvis hun kommer tilbage til civilisationen, vil hun blive arresteret igen. Der er heller intet i den anden verden for Sawyer. Her er der tag over hovedet, elektricitet, brusebad og senge.
Locke kommer ind til Sayid og Ben med iste, nøjagtig som Mikhail gjorde engang til Sayid og Kate. Locke indrømmer at han intet har fået ud af hverken Miles eller Charlotte. Sayid indrømmer at han nu er enig med Locke i, at disse mennesker er løgnere og helt sikkert ikke er kommet for at redde dem. Men hvis Locke overdrager Charlotte til Sayid, vil han overbringe hende til hendes folk, og han vil komme ombord på deres skib. Det er deres bedste chance for at finde ud af, hvem de er og hvad de i virkeligheden vil. Locke svarer at alt det slet ikke er nødvendigt, for Ben har en spion på skibet. Men Sayid vil aldrig kunne stole på Ben, den dag han gør det, vil han have mistet sin sjæl. Han er bange for, at en krig ellers vil bryde ud, og både han og Locke vil i så fald være ude af stand til at stoppe den. Locke vil ikke give ham Charlotte uden noget til gengæld, det går Sayid med til.

Flashforward: Elsa og Sayid ligger i sengen og snakker. Hun kan godt forstå, at han ikke vil tale om flyulykken, men hun vil vide, hvad det egentlig er for et job, han har. Han taler aldrig om det og det gør folk normalt, når de er forelskede. Sayid bliver overrasket, da hun siger ordet forelskede. De kysser, og han indvilliger i at fortælle om hans arbejde. Men netop som han skal i gang med at fortælle, bipper hendes personsøger. Hun står op og tager tøj på, hun skal mødes med chefen på hotel Adlon. Sayid ser ked ud af det, han beder hende om at forlade Berlin. Snart vil folk stille spørgsmål til hende om hvad der sket med hendes chef, og hun må væk inden. Elsa forstår straks sammenhængen, det hele var arrangeret, lige fra deres første møde på caféen, og nu vil Sayid slå ham ihjel. Sayid forsvarer sig med, at hendes chef er på en liste, han har fra sin egen chef, og at hendes chef ikke er en økonom. Hun går ud fra badeværelset og skyder Sayid, han er hårdt såret, men stadig i live. Elsa ringer til én og siger på tysk at vedkommende skulle have ringet kl. halv elleve og at hun ikke har slået ham ihjel. Sayid ser på hans pistol i hans jakkelomme. Elsa fortsætter i telefonen; Hun skal lige have navnet ud af Sayid først, så vil hun skyde ham, og nej, han ved intet om det (?). Hun lægger røret på og Sayid snupper noget fra natbordet og kaster mod spejlet, som smadres. Elsa bliver overrasket, og det giver Sayid tid til at gribe hans pistol, som han skyder hende med. Sayid kravler over til hende, lukker hendes øjne og rører ved hendes armbånd, som er magen til Naomis.

Desmond forlanger at få at vide af Frank, hvorfor Naomi havde et foto af ham og Penelope. Men Naomi var Franks overordnede, og han ved intet. Frank har aldrig set Penelope før, selv om Naomi hævdede at hun havde hyret dem. Men Desmond tror ikke på Frank, han vil have en plads i helikopteren.
Sayid kommer tilbage med Charlotte, han har udvekslet hende med Miles. Frank siger at han snød ham, men er egentlig ligeglad, han brød sig ikke om Miles. Kate har besluttet sig til at blive hos Sawyer. Hverken Charlotte, Dan eller Jack vil med tilbage med helikopteren. Dan beder Frank om at flyve nøjagtig den samme vej tilbage, uanset hvad der sker. Sayid spørger Frank, om de ikke kan tage Naomis lig med, og han nikker. Frank, Desmond, Sayid og Naomi letter i helikopteren.

Flashforward: Sayid passerer flere bure med hunde i, han er hos en dyrlæge. Han tager sin jakke og T-shirt af og sætter sig på en briks, han savler og har tydeligvis stærke smerter. Dyrlægen giver Sayid en sprøjte og spørger om hun er død, det bekræfter Sayid. Han spørger, hvorfor hun ikke slog Sayid ihjel. Sayid svarer at hun ville have at vide, hvem han arbejdede for først. Sayid kigger op på Ben!! Ben spørger, om han græder fordi det gør ondt, eller fordi han var dum nok til at have følelser for hende. Disse mennesker fortjener ikke hans sympati. Behøver Ben at huske ham på, hvad de gjorde, sidste gang han tænkte med hans hjerte i stedet for pistolen? Sayid svarer; "Du brugte det til at rekruttere mig til at slå ihjel for dig". Ben spørger om han vil beskytte hans venner eller ej, og siger at han har et nyt job til ham, et nyt navn. Sayid svarer, at nu ved de jo, at han er efter dem. Ben kigger på ham og siger: "Fint!"


Naomis armbånd med inskriptionen

Sayid skyder Avaleen

Elsa ligner Shannon

Locke kan ikke længere se Jacob

Hurley kneblet i bunden af et skab

Endelig lander raketten

Der er 31 min. til forskel

Desmond ser helikopteren

Et af Bens mange pas

Sawyer overrasker Kate

Elsa skyder Sayid

Og Sayid skyder Elsa

Sayid på vej til skibet

Sayid er Bens lejemorder!