rank, Sayid og Desmond er i helikopteren på vej mod skibet. Desmond kigger på hans foto af ham og Penny. Frank roder med instrumenterne, og kigger på et stykke papir, som han har tapet fast. Sayid spørger hvad det er, Frank forklarer at det er et kort, som Dan tegnede til ham. De flyver mod nogle mørke skyer, Sayid vil vide hvorfor Frank ikke undviger dem. Frank beder ham om at lade ham gøre sit arbejde i fred. Sayid spørger i stedet Desmond, om det er Penny på fotoet og om hun ikke fortalte Charlie, at hun ikke var på skibet. Desmond nikker, han regner med at finde nogle svar på skibet i stedet for. De flyver ind i tordenvejret, Frank råber de skal holde fast, og Desmond griber fast i hans sæde...

Flashback: ...Men sædet er nu blevet til en seng. Lyset tændes og en sergent kommer ind og råber at de alle skal stå op. Desmond er i hæren. Han vågner forvirret op og sergenten er straks over ham. Desmond undskylder, han drømte at han var i en helikopter. Pga. Desmond må de alle udenfor i gården på den halve tid og tage armbøjninger i silende regn. Soldaten ved siden af Desmond siger, at han håber at Desmonds drøm var det hele værd. Desmond svarer at drømmen var så livagtig, som at være der selv. Sergenten farer straks over Desmond, fordi han snakker.

Desmond er tilbage i helikopteren midt i uvejret, han bliver skræmt og tager sit sikkerhedsbælte af. Sayid spørger om han er OK, men Desmond ser forvirret ud og spørger hvem han er, og hvorfra Sayid kender hans navn?

Jack er blevet urolig, hvorfor har de endnu ikke hørt fra deres folk i helikopteren, det er et døgn siden, de tog af sted. Charlotte gentager, at hun og Dan ikke ved mere end dem. Hvorfor tror de, at de skulle vide mere? Juliet bryder ind; fordi de ikke er urolige! Skibet befinder sig 30 miles fra kysten, det burde have taget dem 20 minutter at nå derud, så hvorfor er de ikke urolige? Dan vil gerne forklare, Charlotte prøver at stoppe ham, uden held. Dan forklarer, at deres opfattelse af at de har været væk i et døgn, ikke nødvendigvis er samme tid, som de rent faktisk har været væk. Dan beroliger Charlotte og fortsætter; så længe Frank fløj efter hans kort, vil alt være fint. Jack spørger, hvad der vil ske, hvis de ikke fløj i den retning. Dan svarer at der så kan forekomme bivirkninger.

Sayid råber at der er noget galt med Desmond, Frank svarer at han skal holde Desmond væk fra styrepinden, de er der om 2 minutter. Desmond falder lidt ned, mens de lander på skibet, og kigger på hans foto af ham og Penny. En mand hilser dem velkommen, og spørger hvorfor de er tilbage og hvem de andre er? Da han hører at de er overlevende af Oceanic 815, bliver han oprørt og råber hvad helvede Frank dog tænkte på, de burde ikke være der. Desmond kommer ud af helikopteren og er meget desorienteret, han kan ikke genkende nogen eller noget. Manden vil tage Desmond ned i infirmeriet, Sayid vil med, men manden beder ham om at vente, til lægen har set på Desmond. Desmond bliver ved med at råbe, at han ikke kender disse mennesker, det hele er en fejltagelse, det er ikke meningen at han skal væ...

Flashback: ...re her. Desmond er tilbage i regnen, han står op, mens de andre soldater laver sit ups. Sergenten skriger at siden han står op, må det være fordi han har lyst til at løbe, og Desmond og to andre bliver beordret til en løbetur. Senere spørger en soldat ham, hvad der er galt med ham. Desmond fortæller at han var på et skib og der var et foto af ham og Penny. Lidt senere går Desmond hen til en telefonboks og tager mønter op af lommen. En soldat bumper med vilje ind i ham, så han taber mønterne. Soldaten råber "Tak for i morges". Desmond bukker sig efter mønterne, men der er ingen, han er tilbage på skibet.

Desmond bliver ført til infirmeriet af to mænd, som præsenterer sig som Keamy fra Los Angeles og Omar fra Florida. De lagde fra i Fiji, så efter hvad de ved, så befinder de sig stadig i Stillehavet. Keamy viser ham ind, og siger at lægen straks vil være der. Døren bliver låst, og en stemme kalder. En mand ligger fastbundet til en seng, han spørger om det samme sker for Desmond også?
På dækket ser Sayid, at Keamy skændes med Frank. Frank fortæller bagefter, at hvis folk på skibet ved noget om Desmonds opførsel, så deler de ikke deres viden med ham. Sayid spørger, hvordan det kunne lade sig gøre, at de tog af sted ved solnedgang, og landede på skibet midt på dagen. Frank lover at han vil hjælpe dem, og Sayid beder om telefonen. Frank giver ham den, mod at Sayid afleverer sit våben til ham. Sayid ringer til Jack og forklarer situationen. Jack sætter højttaleren til, og Dan ser forpint ud over Desmonds situation. Jack spørger: "Bivirkning"? Dan spørger om Desmond for nylig har været udsat for radioaktivitet eller elektromagnetisme, Jack ryster tvivlende på hovedet. Dan fortæller, at nogle mennesker, som rejser til eller fra øen, kan blive lidt forvirrede. Juliet spørger om det er hukommelsestab, men det benægter Dan.

Desmond vinker foran mandens ansigt i sengen, han har været væk et stykke tid. Manden vågner op i det samme, som lægen Ray kommer ind og siger at det også sker for Desmond, og at det vil ske for Ray også. Det vil ske for alle, så snart de tager mod øen igen. Intet kan stoppe det. Ray giver manden en indsprøjtning under protest, og han falder straks i søvn. Desmond bliver skræmt, han vil ikke stikkes. Men Ray forsikrer at han bare vil tjekke hans øjne. Ray tager en lygte og lyser Desmond i øjet, hans pupiller snævres ikke ind. Ray spørger om hans navn, og hvad det sidste er, som han kan huske.

Flashback: Desmond samler mønterne op, går ind i telefonboksen og ringer til Penny. Han fortæller, at han er i vanskeligheder, han er forvirret og er nødt til at mødes med hende. Men han slog op med hende og gik i hæren, og desuden er hun flyttet, han skal ikke ringe til hende mere. Desmond råber: "Penny, jeg har...

brug for dig! Ray sænker lygten, og spørger om han lige havde en oplevelse. Frank og Sayid braser ind af døren, Dan er i telefonen og vil tale med Desmond. Ray protesterer, Frank har intet at gøre på infirmeriet og slet ikke med Sayid. Sayid holder Ray op mod væggen, men Ray når lige at udløse en øredøvende alarm. Desmond taler med Dan, som præsenterer sig og siger at de mødtes i går, men at Desmond sikkert ikke husker i går. Dan spørger hvilket år, Desmond tror de befinder sig i. Desmond svarer 1996. Dan spørger, hvor han befinder sig, når han er i 1996. Desmond fortæller, at han er i hæren i Royal Scots Regiment i Glasgow. Dan beder ham om, næste gang han er tilbage i 1996, at tage toget til Oxford University, Queens College physics department, hvor han skal lede efter Dan!
Dan leder efter hans journal i rygsækken, Jack vil vide, hvorfor Desmond tror, at han er i 1996. Dan svarer at han ikke ved det. Det er uberegneligt, en tilfældig effekt. Somme tider er forskydningen kun et par timer, andre gange flere år. "Så dette er sket før?", spørger Jack.
Dan taler videre med Desmond, mens Sayid har problemer med at holde de andre ude af infirmeriet. Når Desmond har fundet Dan i 1996, skal han bede ham om at sætte apparatet til 2.342 og det skal oscillere ved 11 hertz. Hvis han har problemer med at overbevise 1996-Dan, skal han sige, at han kender til Eloise. Desmond skriver det hele ned i hans hånd. Mændene bryder ind i lokalet og Desmond kæmper for at beholde telefonrøret.

Flashback: Desmond står i telefonboksen med røret i hånden. Han kigger på hans hånd, der står ingenting.
Desmond finder en yngre udgave af Dan med langt hår på universitetet. Han præsenterer sig og fortæller at han har været i fremtiden, hvor de talte sammen. Dan i fremtiden lovede at hjælpe ham. Dan spørger, hvorfor han ikke bare hjalp ham i fremtiden, hvis eleverne skal drille, burde de have fundet på noget lidt mere smartere. Han vender sig for at gå, men Desmond siger han skal sætte apparatet til 2.342 og at det skal oscillere ved 11 hertz. Dan stivner og spørger hvor han har de numre fra. Desmond svarer fra ham selv, og at han kender til Eloise.
Dan tager Desmond med i et laboratorium. Dan siger, at eftersom den fremtidige Dan arrangerede dette møde, så måtte han kunne huske mødet. Desmond svarer nej, måske den fremtidige Dan havde glemt det? Dan spørger, hvordan det skulle ske? Desmond peger og spørger om maskinen her kan ændre fremtiden? Dan siger nej, man kan ikke ændre fremtiden. Han tager en tung vest på mod radioaktive stråler, Desmond behøver ikke én, det er kun mod længerevarende stråling, Dan gør dette tyve gange om dagen. Desmond spørger, om han ikke skal beskytte hans hoved, men han griner bare og tager en rotte frem, som han kalder for Eloise. Rotten bliver sat under noget lys, og Dan fortæller at rotten nu er et andet sted. Lidt efter vågner rotten op, og Dan sætter den ned i en labyrint, som den hurtig løber igennem. Dan er eksalteret, det virkede! Dan havde bygget labyrinten samme morgen, og skulle først til at lære rotten den en time frem i tiden. Rottens bevidsthed blev sendt ind i fremtiden, hvor den allerede havde lært labyrinten at kende. Desmond spørger, hvordan al det skal kunne hjælpe ham? Dan er forvirret, han troede Desmond var der for at hjælpe ham. Men Desmond ved ikke, hvorfor han blev sendt til universitetet, alt han ved om Dan, er at han er på en forpulet ø. Dan spørger hvorfor i alverden, han skulle tage til en ø?

Keamy får flået telefonen fra Desmond. Sayid skal til at slå Omar ned, men Frank beder alle om at slappe af, Dan ville tale med Desmond, så de bragte ham bare telefonen. Frank bliver ført til skibets kaptajn, Sayid og Desmond bliver låst inde i infirmeriet. Desmond kigger på hans hånd, og ser hans skrift. Han tager lygten og begynder at flashe sig selv i øjnene med den, han må tilbage til 1996. Sayid spørger "Desmond, tilbage hvortil?". Manden i sengen spørger om hans navn er Desmond? Han præsenterer sig som kommunikationschef George Minkowski. Før han blev bundet til sengen, fik han ofte et indgående opkald fra hans kæreste Penny Widmore. Han fik dog ordre på ikke at svare opkaldet.

Flashback: Desmond vågner op i Dans laboratorium efter hans tidsrejse, han har været bevidstløs i 75 minutter, men der gik kun 5 minutter for Desmond i fremtiden. Dan forklarer, at hans udvikling udvider sig; hver gang han er bevidstløs, får han sværere ved at vende tilbage.
Rotten er i mellemtiden død, formentlig af hjerne aneurysme. Desmond farer op og griber fat i Dan; vil dette også ske for ham? Dan ved det ikke, rottens hjerne kollapsede. Springet mellem nutid og fremtid forvirrede rotten, den kunne ikke kende forskel på, hvad der var hvad. Rotten manglede et anker, stabilitet, en konstant, noget som den kunne genkende i begge tider. Når Desmond rejser til fremtiden, er alting ukendt og fremmed. Han skal finde en konstant, noget eller nogen, som han holder meget af, og som også eksisterer her i 1996. Desmond griber straks en telefon og ringer til hans konstant, Penny. Men nummeret er udgået. Desmond løber ud på gangen og ned af trappen, hvor han falder og...

...Sayid hjælper ham op. Desmond ser sig selv i et spejl, han er tilbage i fremtiden. George bemærker, at han ser ældre ud nu, og byder ham velkommen tilbage. Desmond vil ringe til Penny, men George fortæller, at for 2 dage siden blev alt elektronik i kommunikationsrummet smadret, så ingen kan kalde fastlandet. Sayid og Desmond løsner Georges remme, og de opdager at døren nu pludselig står åben; de har en ven på skibet. Desmond ser at George har næseblod og giver ham en serviet.

Flashback: Desmond vågner op på trappen, kommer med besvær op og løber videre ned af trappen.

Flashback: En auktioner taler om et maleri, som er under hammeren. Det forestiller et skib. "The Black Rock sejlede ud fra Portsmith i England den 22. marts 1845 på en handelsrejse, da det forsvandt til havs. Den eneste ejendel fra skibet er skibsofficerens logbog, som er fundet blandt pirater 7 år senere. Indholdet af logbogen er aldrig blevet offentliggjort til andre end sælgeren Tovard Hansos familie. Vi åbner buddet på lot 2342 med 150.000 pund." Charles Widmore byder sammen med andre, og han får hammerslag på 380.000 pund. (Ca. 3,7 mill. kr.) Desmond kommer ind, og vil tale med Charles Widmore. De går sammen ud på toilettet. Desmond siger, han må have fat i Penny, hendes telefon er nedtaget. Charles siger at han har haft hans chance, men ødelagde den, og nu tror han, at han bare kan komme og få en chance til. Desmond spørger, hvorfor han hader ham så meget. Charles siger det ikke er ham, som hader ham. Han vil dog lade Penny selv fortælle det, og Charles skriver Pennys adresse ned og går uden at slukke for vandhanen. Desmond rækker ud for lukke for vandet, men der er ingen vandhane...

George beroliger Desmond, han ved at det bliver sværere og sværere at rejse i tiden, og der bliver kortere imellem rejserne. George fortæller, at da de kastede anker og skulle vente udenfor øen, kedede de sig bravt. Han og en som hed Brandon tog på tur mod øen, men Brandon blev skør, så de måtte vende tilbage. Desmond spørger hvor Brandon er nu, George svarer at han er i en ligpose. De går ind i kommunikationsrummet. George bemærker, at når kaptajnen opdager ødelæggelserne, vil han... George kollapser hen over bordet. Sayid begynder at reparere telefonen og beder Desmond om telefonnummeret til Penny. I samme øjeblik får George et anfald. Desmond svarer at han ikke kan nummeret, og kigger på et kalender på væggen. Det er den 24. december 2004. George dør i armene på Desmond. Sayid spørger, hvad der skete med George. Desmond svarer "Det samme, som vil ske med mig!"

Flashback: Vandet flyder over håndvasken og ned på gulvet, hvor Desmond ligger. Han rejser sig, lukker for vandet og samler sedlen fra Charles op med Pennys adresse.
Desmond banker på Pennys dør, hun åbner og spørger hvad han vil. Han prøvede at ringe til hende, men hendes telefon var lukket. Penny svarer, at hun jo er flyttet, derfor duer det gamle nummer ikke mere. Hun ville starte på et nyt liv efter ham. Han beder om hendes nye telefonnummer, men hun vil ikke give ham det. Desmond indrømmer, at han har gjort en fejltagelse, han skulle aldrig have slået op med hende. Penny forsøger at lukke døren, men han får hende overtalt til at lytte til ham. Det lyder tosset, men han er nødt til at have hendes nummer, om 8 år vil han ringe til hende den 24. december 2004, juleaften. Hun indvilliger til sidst, hvis han lover at gå nu, og ikke ringe til hende de næste 8 år. Nummeret er 79 46 08 93, Desmond gentager det igen og igen. Penny spørger, om han ikke skulle skrive det ned. Desmond beder hende om at beholde det nummer de næste 8 år. Han ikke er skør, hun bliver nødt til at tro på ham, hun bliver nødt til...

...at tro på ham. Sayid svarer, at han da tror på ham. Desmond giver ham nummeret, men der er ikke meget batteri tid tilbage. Telefonen ringer mange gange, men til sidst tager Penny røret.

Flashback: Desmond går smilende fra Pennys hus, han har fundet hans konstant.

Desmond fortæller at han er på et skib, og de taler ømt til hinanden. Hun har brugt 3 år på at lede efter ham, hun kender til øen, og har talt med hans ven, Charlie. De fortæller at de elsker hinanden, og Penny lover at finde ham. Forbindelsen ryger, og Sayid undskylder at der ikke var mere batteri. Desmond takker ham, han nåede det han skulle, han har det fint nu.

Daniel sidder og kigger i hans journal. Han slår op på en side, hvor der står: "Hvis noget skulle gå galt, så er Desmond Hume min konstant!"