Dag 96-97 Instruktør: Eric Laneuville
Forfatter: Drew Goddard, Christina M. Kim

Juliet til Jack: "It’s very stressful being an Other"



Juliet er stadig en af The Others.
Harper bemærker, at Juliet ligner en anden kvinde, som Ben kender eller har kendt.
Juliet erfarer, at der er en anden kvinde i Goodwins liv
Der er også en anden kvinde i Jacks liv, nemlig Kate

lashback: Juliet sidder på et kontor og venter. En kvinde kommer ind, det er Juliets psykolog Harper Stanhome. Juliet mener ikke hun behøver en psykolog, men Harper siger de kan snakke i stedet for. Juliet har været her en uge nu, og har det ikke godt med at være i centrum og blive betragtet som en berømthed. Harper svarer at hun ikke er en berømthed og snart vil hun indse at hun ikke er anderledes end alle andre her. Tom kommer og bryder ind; Ben vil have et møde med Juliet. Harper får fremtvunget et smil og byder hende velkommen til øen.
Ben tager imod Juliet foran hendes nye hus. Han har en buket blomster til hende og fortæller om alle hendes bekvemmeligheder i huset. Juliet takker rørt, men de behøvede ikke gøre alt dette for hende, når hun nu kun skal være på øen i et halvt år. Ben svarer at de ville have, at hun skal føle sig hjemme.

Juliet tumler med en pæl, som hun er ved at hejse op på stranden. Sun kommer og spørger hvorfor hun bruger tid på lejren, når de nu snart skal forlade øen. Juliet svarer, at de stadig skal have et sted at sove i nat. Jack kommer og spørger efter Dan og Charlotte, deres ejendele er også væk. Jin har set dem gå ind i junglen. Jack vil vide hvorfor Jin ikke har sagt det, men Jack har selv fortalt dem, at de var venner, så han så intet mystisk i det. Sun spørger, om de da ikke er det?

Jack får samlet en gruppe, som skal lede efter Dan og Charlotte i regnen i mørket. Sun, Jin og Vincent går én vej, Juliet og Jack en anden. Juliet kommer lidt på afveje og hører hvisken, pludselig står Harper foran hende. Hun vil aflevere en besked fra Ben; Dan og Charlotte er på vej til The Tempest. Hvis de finder ud af, hvordan man udnytter gassen, vil alle på øen dø. Juliet spørger, hvorfor Harper ikke selv stopper dem, men Ben vil have, at Juliet gør det. Juliet spørger hvordan Ben kan vide hvor de er, når han er fange. Men Ben er nøjagtig der, hvor han helst vil befinde sig. Juliet skal skyde Dan og Charlotte. Jack kommer og spørger hvem Harper er. Harper svarer at hun er en gammel ven af Juliet, og at han og hans pistol burde gå med hende. De hører hvisken igen, og vender sig. Da de vender sig om igen, er Harper væk.

Flashback: Juliet sidder i et laboratorium og græder. Hun hører nogle lyde og finder Goodwin, som leder efter gazebind, han har et stort brændemærke på armen. Han fortæller at han arbejder ovre på strømstationen og har fået presset armen mod en transformator. Juliet binder hans arm ind, mens de taler om Henrietta, en gravid kvinde, som døde samme morgen. Goodwin trøster hende, det er ikke hendes fejl. Måske hun skulle tale med Harper? Juliet fortæller at Harper hader hende, og hun føler at Harper er en led kælling. Goodwin siger at Harper er hans kone, og Juliet bliver forlegen og undskylder. Hvis hun har brug for at snakke, vil han være der for hende. Juliet siger at hvis han lover ikke at fortælle hans kone, hvad hun har sagt, lover hun i stedet ikke at fortælle nogen, hvordan han i virkeligheden kom til skade. Hun har set en kemisk forbrænding før.

Juliet fortæller Jack, at The Tempest er en station, som giver strøm til øen. Jack vil vide, hvad Dan og Charlotte skal der, men Juliet siger han må stole på hende.

Dan og Charlotte gør holdt ved en bæk og kigger på et kort. Dan spørger, hvad der sker, hvis han ikke kan gøre det. Charlotte forsikrer ham om at han godt kan. Kate overrasker dem og fortæller at Locke har Miles, men at han har det godt. Hun spørger hvad de laver ude i junglen, og de fortæller at Jack talte med Sayid i telefonen, men batteriet løb tør og nu må de finde Dans taske med batterier, som røg ud af helikopteren, da han landede på øen. Kate ser at telefonen er i Dans lomme, og den lyser fint grønt. Kate spørger, hvad det så er for en taske, han bærer rundt på? Dan får fremstammet at det er én, som han har lånt. Kate beder om at få lov til at se i tasken, og da hun åbner og ser gasmaskerne, slår Charlotte hende omkuld med hendes pistol.

Jack udspørger Juliet om Harper, hun fortæller at det var hendes psykolog og spøger med at det er meget stressende at være en Other. Juliet ved alt om Jack fra hans fil, som hun læste i, da han var indespærret. Juliet vil ikke fortælle mere om hendes fortid.

Flashback: Juliet ser ind i et mikroskop, mens Ben stirrer fascineret på hende. Hun fortæller, at problemet med de gravide kvinder starter i andet semester. Men det er kun de kvinder, som bliver gravide på øen, som bliver syge. Ben spørger om han må kigge i mikroskopet og rører ved hendes hånd, hun flytter dog hurtig hendes hånd. Døren åbner og Goodwin kigger ind. Han har taget mad med til hende. Juliet takker nej, hun har allerede spist og desuden har hun et møde med hans kone om ti minutter. Ben har dog gennemskuet deres følelser for hinanden.
Lidt efter til mødet spørger Harper, hvad Juliet synes om Ben. Hun kan godt lide ham, han er intelligent, intens og har været god mod hende. "Selvfølgelig, du ligner hende jo fuldstændig", bemærker Harper for sig selv. Harper spørger til Goodwin, og Juliet siger at han har hjulpet hende meget. "Hvornår begyndte du at gå i seng med ham?" spørger Harper. Juliet lyder stødt og forsøger at benægte det, men Harper har fulgt efter dem og set dem sammen. Juliet undskylder, men Harper svarer at det betyder noget mere. Hun er mere bange for at der vil ske Goodwin noget, hvis de fortsætter. Juliet siger at hun aldrig ville gøre Goodwin ondt, men Harper mener ikke hende, men Ben.


Locke er ved at skære en kanin op, da Claire kommer for at snakke. Hun vil selv tale med Miles, de må finde ud af, hvem disse folk er, hvor de kommer fra og hvorfor de ikke er interesserede i at redde folk væk fra øen. Locke slog Naomi ihjel, Ben skød Charlotte og nu holder de Miles fanget. Det er ikke svært at forstå, hvorfor de måske tror at de overlevende er fjendtlige, og Claire vil virke mindre truende på Miles. Locke siger nej, hun husker jo nok, hvad Charlie fortalte om disse mennesker. Men Claire svarer, at alt som Charlie fortalte, var hvis skib det IKKE var, og om Locke da ikke vil vide, hvis skib det er?

Ben sidder og læser i hans celle, Locke kommer med mad til ham, dagens ret er kanin. Ben spørger om kaninen havde et tal på sig, men Locke forstår ikke, hvad han mener. Han beder ham om at sætte servicen og hans vasketøj ved døren, så henter Locke det om et kvarter. Ben spørger om revolutionen er begyndt? Locke er lederen nu, og han må forholde sig til at folk konstant vil sætte spørgsmålstegn ved hans lederevner. I starten vil det være små uskyldige spørgsmål, men inden længe vil han have en revolution imod sig, når hans folk opdager at han stadig ingen plan har. Locke spørger om Bens plan involverer 3.2 millioner dollars og giver ham en dollar til at starte på. Men Ben kan hjælpe ham, de har en fælles fjende, ikke dem på skibet, men ham de arbejder for. Hvis Locke lukker ham ud af cellen og giver ham lidt frihed, lader ham sove i en seng og spise med bestik, så vil han fortælle alt han ved om skibet.

Flashback: Juliet og Goodwin danner stadig par i det skjulte. De har fundet en øde strand på øen. Goodwin vil fortælle Harper om hans utroskab, han har sovet på sofaen i et år nu. Men Juliet synes ikke det er en god idé, Ben vil ikke kunne lide det. Goodwin ved, at Ben er forelsket i hende, men Goodwin kan slå alle på øen ihjel, hvis han trykker på en af knapperne i The Tempest stationen. Ben har rigeligt at se til, og hvad kan han gøre?

Flashback: Oceanic 815 styrter ned, og Ben beordrer Goodwin til at lade sig infiltrere med de overlevende. Harper ser anklagende på Juliet.

Jack og Juliet løber gennem junglen, der er noget galt, de burde have halet ind på dem nu. Juliet svarer at de er uskyldige indtil det modsatte er bevist. De finder Kate stønnende, Juliet går efter vand til hende, mens Jack hjælper hende op. Kate fortæller at Dan og Charlotte havde gasmasker med dem, Jack råber efter Juliet, men hun er væk.

Locke fører Ben op i dagligstuen og advarer ham imod nogen tricks. Men de behøver ikke engang at forlade stuen, Ben viser Locke at han har en værdiboks gemt bag et maleri. Han giver ham koden, 36, 15, 28. I boksen er videobåndet, som Jack så med Red Sox kampen. Locke ser undrende ud, og Ben forklarer at han har overspillet båndet. På videobåndet ses Charles Widmore, som ejer skibet. En mand med bind for øjnene bliver hevet ud af en bil, det er en af Bens mænd. Ben ved ikke, hvordan Charles Widmore kender til øen. Locke spørger, hvad Widmore vil på øen og Ben fortæller at for 3 måneder siden i Gainesville i Florida dukkede der pludselig et billede op af Jomfru Maria ud af muggen på siden af et gammelt hus. Da det blev offentliggjort, drog over 5000 mennesker til huset for at se hendes ansigt. Locke overlevede et flystyrt, det ene øjeblik var han i rullestol, det næste er han helbredt. Hvis 5000 mennesker ville se noget skimmelsvamp på en væg, hvor mange mennesker vil så ikke komme for at se Locke? Charles Widmore vil undersøge øen og han vil gøre alt for at det lykkedes ham. På videoen banker Widmore manden og stirrer ind i kameraet. Ben henter nogle papirer i værdiskabet, de indeholder alt han ved om Widmore. Ben undskylder, at han ikke har fortalt Locke det før nu, men det var det eneste trumfkort, han havde tilbage. Men Locke kræver også at vide, hvem det er, som Ben har på skibet. Ben indvilliger og fortæller ham det.

Jack spørger Kate, hvorfor hun blev hos Locke. Hun fortæller at hun måtte finde ud af, om de nye vidste at hun var eftersøgt for mord, og det gjorde de.

Juliet ankommer til The Tempest stationen. Boksen til indtastning af adgangskoden er ødelagt, så hun åbner døren manuelt og går indenfor.

Flashback: Ben åbner glædesstrålende døren og byder Juliet indenfor. Han tager en steg ud af ovnen og virker lykkelig og forelsket. Juliet troede hun skulle til middagsparty, men det er middag for to. Mens Ben skærer stegen, takker han hende for at tage sig af børnene Emma og Zack. Juliet siger at de spørger efter deres mor i Los Angeles og hun ved ikke, hvad hun skal sige til dem. Ben svarer at børnene vil stoppe med tiden. De var på listen, og den skal de ikke stille spørgsmålstegn ved. Nu har de fået samlet alle på listen fra halesektionen, kan Goodwin ikke vende hjem nu? Han har været spion nu i tre uger, spørger Juliet. Ben siger at Goodwin vil have Ana-Lucia med i deres samfund, og han insinuerer at Goodwin skulle være blevet forelsket i Ana-Lucia. Ben lover hende dog, at hans mission snart er ovre.

Juliet går igennem The Tempest stationen, en stemme over højttaleren advarer om at der er et uautoriseret indbrud på computeren. Juliet ser en mand iført hvid kedeldragt og gasmaske. Hun råber ham op og peger på ham med pistolen - det er Dan. Hun beder ham gå væk fra computeren. Stemmen i højttaleren siger nu, at forsøget på at sætte computeren til manuel styring ikke lykkedes, og nedtællingen vil starte. Dan siger at han ikke kan stoppe, og vender sig for at taste videre. "1 minut til forurening". Juliet river Dans gasmaske af, og siger at hvis han udløser gassen, vil han nu dø sammen med alle andre. Men Dan forklarer, at han ikke vil udløse gassen, han forsøger at stoppe nedtællingen til udløsningen. Charlotte slår Juliet ned bagfra, og de slås mens Dan taster løs på tastaturet og nedtællingen fortsætter. Der er 20 sekunder tilbage, Juliet river Charlottes gasmaske af og beordrer hende til at få stoppet Dan. Charlotte råber at de forsøger at stoppe gasudslippet så Ben ikke kan bruge det mod dem. De ved at han har gjort det før, og han vil gøre det igen. Hvis Juliet vil stoppe dem, må hun skyde dem begge først. Timeren tæller ned og Dan taster og taster. 1 sekund før lykkedes det ham, og systemet stopper. Alle tre ser lettede ud.

Flashback: Juliet sidder i laboratoriet og læser Jacks journal. Ben kommer, og hun fortæller at Jack er rygmarvskirurg, han må kunne hjælpe Ben. Men Ben er mere interesseret i at hun følger med ham.
Lidt efter går de sammen udenfor. Ben fortæller at de overlevende stak af fra stranden da de overfaldt dem. Pickett og Tom blev sendt ud for at lede efter dem, og faldt så over liget af Goodwin. Juliet bliver ude af sig selv, løber hen til Goodwin og spørger hvad det skete. Ben svarer at de overlevende højst sandsynligt fandt ud af, at Goodwin ikke var en af deres egne. Juliet spørger hvorfor hun skulle se dette. Han vidste, det ville ske, han ville have at Goodwin skulle dø. Ben svarer at efter alt hvad han har gjort for hende, hvordan kan hun så undgå at vide, at hun er hans. "Tag den tid, du skal bruge", siger han koldt og går.

Charlotte og Juliet går ud af The Tempest stationen, da Jack og Kate kommer. Kate peger med hendes pistol på Charlotte, men Juliet forklarer at de er på deres side. Kate går med Charlotte indenfor for at se beviset for deres uskyld. Jack og Juliet bliver udenfor. Jack tilser Juliets sår efter slåskampen, og Juliet forklarer at Ben ønskede at hun skulle slå dem ihjel. Hun ved ikke, hvordan han vidste det hele og hvordan han gjorde det, men Ben er i krig med de nye, og han vil vinde krigen. Og når Ben vinder, vil Jack ikke ønske at være i nærheden af Juliet, for han tror han ejer Juliet og han kender hendes følelser til Jack. Jack kysser hende og siger at Ben ved, hvor han kan finde ham.

Hurley og Sawyer spiller med hestesko, Hurley vinder, han mener selv han bare er heldig. Ben kommer forbi med hans vasketøj, og Sawyer spørger Hurley, hvad fanden han laver udenfor. Ben smiler og siger: "Vi ses til spisetid".


Juliet møder Harper i junglen

Som pludselig forsvinder igen

Juliet tilser Goodwins brændemærke

Dans kort

Juliet er forelsket, og Ben er jaloux

"Hvornår startede du med at gå i seng med min mand?"

Claire sætter Lockes lederevner på prøve

Juliet fortsætter forholdet til Goodwin

Ben viser Locke videoen af Widmore

En af Bens mænd er hos Widmore

The Tempest stationen

Dan forsøger at redde øen

Juliet elsker Jack

"Vi ses til spisetid"