ate
sidder på stranden, Jack går forbi og de vinker til hinanden. Han
ser ud til at have smerter og går ind i et telt, Kate går efter ham.
I teltet tager han noget antibiotika mod mavepine. Kate spørger,
hvorfor de ikke er tilbage fra båden endnu. Jack er ikke urolig,
Sayid sagde at der var motorproblemer. Vincent gør udenfor, og de
løber ned til stranden, hvor Bernard står og råber efter hjælp. De
hiver et lig ind fra bølgerne, hans hals er skåret over. Charlotte
og Dan kigger på hinanden, og Dan fortæller at det er Ray, lægen på
skibet.
Alex er bagbundet og har bind for øjnene. En gruppe mænd leder hende
gennem junglen. De beder hende knæle og tager hendes bind for øjnene
af. De er ved sikkerhedshegnet, og mændene truer hende til at
indtaste koden som afbryder strømmen.
Locke, Sawyer og Hurley med Aaron på armen hygger
sig med et spil RISK. Pludselig ringer telefonen. Locke tager den,
en mekanisk stemme gentager "14J". Locke siger at det må være en
besked til Ben. De finder Ben, som sidder og spiller klaver i et
andet hus. Han bliver skræmt da han hører om koden og tager hurtigt
et gevær frem under stolen, han sad på. Ben giver geværet til Sawyer
og siger at de bedre kan forskanse sig i det andet hus, og de vil
have bedre position til træerne. Locke spørger hvad han snakker om,
Ben svarer at de er kommet.
Flashforward: Ben ligger i sandet midt i Sahara
ørkenen med en tyk Dharma vinterjakke på. Han rejser sig forvirret,
der er en flænge i hans ærme. To arabiske mænd på heste passer ham
op og taler til hinanden. Ben rækker armen i vejret og siger han kan
forklare. De forstår ikke engelsk, og han forklarer på et andet
sprog. Den ene af mændene stiger af hesten, tager Bens jakke af,
visiterer ham og finder noget metal i hans lomme. Ben tager en stav
frem fra lommen og slår manden ned med den. Han får overtaget
kontrollen med hans gevær, som han peger mod den anden mand på
hesten og skyder ham. Manden på jorden råber "overgivelse,
overgivelse". "Nå, så du taler engelsk nu" siger Ben og slår ham med
geværkolben. Han tager noget tøj fra mændene og binder om hans
sårede arm, tager et af geværerne og rider væk.
Sawyer, Locke og Ben går tilbage til huset. Ben
forklarer at telefonopkaldet er et advarselssystem. Nogen har
aktiveret nød alarmen på hegnet, det betyder at nogle af Bens folk
er fanget. Der gik ca. 5 minutter inden Locke og Sawyer opsøgte Ben,
så forspringet er væk. Sawyer vil hente Rousseau, Alex og Karl, men
Ben siger at det ikke er nødvendigt, de er i sikkerhed, han sendte
dem væk dagen før. Sawyer spørger hvorhen, men Ben svarer ikke.
Sawyer vil i stedet for hente Claire, som ligger og sover i et andet
hus. Han kaster geværet til Locke, og trækker selv en pistol. Locke
vil gå med ham, men bliver stoppet af Ben, som siger at det er meget
vigtigt at han overlever dette, så han skal blive hos Ben. De folk,
som er på vej, vil ikke risikere at gøre Ben ondt, så hvis Locke vil
overleve, skal han blive hos ham.
Jack dækker Ray til med et tæppe, og spørger Charlotte og Dan, om de
kender til mordet på ham. Dan svarer at han havde det godt, sidste
han så ham. Jack spørger, hvornår det var. Dan kigger ned og sukker.
"Hvornår er en relativ terminologi", svarer han. Charlotte svarer at
de intet kender til det.
Juliet spørger om det er lykkedes Dan at reparere satellit
telefonen. Dan svarer nej, i bedste fald vil de kun kunne modtage
skratten. Bernard siger at de vil kunne bruge den som en slags
telegraf. Dan svarer at det kunne han, hvis han havde noget metal,
et 9 volt batteri og noget snor. Kate siger at de har en masse ting
fra flyet, og hun og Dan går ud for at finde tingene. Jack ser
bekymret ud og kalder Bernard over for at tale.
Locke og Ben
barrikaderer døren med tunge møbler. Hurley kommer ind med Aaron og
kigger ud af vinduet, mens han spørger hvad der foregår. Locke beder
ham gå væk fra vinduet og spørger Ben, hvordan Sawyer nu skal komme
ind. Ben svarer, at han ikke skal ind. Udenfor spørger Sawyer en
dreng, om Claire er kommet ud fra hendes hus. Drengen spørger til
pistolen, og bliver skudt i det samme og Sawyer skyder tilbage mod
træerne. Flere folk kommer ud og bliver skudt. Sawyer råber efter
Claire og løber mod hendes hus, som i det samme eksploderer.
Flashforward: Ben er på et hotel i Tozeur i Tunesien. Han
bestiller et værelse, og receptionisten spørger om det er hans
første besøg i Tunesien. Han svarer nej, men det er et stykke tid
siden sidst. Han giver hende hans pas og siger han er VIP gæst og
hans navn er Dean Moriarty. Hun tjekker hans navn og giver ham en
nøgle. Ben spørger hvad dato det er, og hun svarer 24. oktober. Han
spørger om det er 2005, og hun bekræfter undrende. I det Ben går mod
hans værelse, ser han Sayid på TV. Sayid bliver forfulgt af nogle
journalister og siger til dem, at han bare vil have fred til at
begrave hans kone.
I samme øjeblik som huset eksploderer, begynder Aaron at græde.
Ben siger at de forsøger at skræmme Ben til at overgive sig. Der er
kun én person, som kan hjælpe dem nu, og det er Jakob. Og de er nødt
til at finde ham sammen. Locke siger at han ikke kan hjælpe, han
kunne finde hans hus sidst. Ben svarer, at han ved det. Men Hurley
kan.
Udenfor løber Sawyer hen til det ødelagte hus og finder Claire
under murbrokkerne. Hun er medtaget, men i live. Indenfor hører
Hurley Sawyer råbe at de skal åbne døren. Han begynder at flytte
møblerne, men Ben truer ham med våbenet og siger han ikke skal.
Sawyer er desperat og begynder at sparke på døren, mens han har
Claire i armene. Hurley tager en skammel og smider den igennem
vinduesruden, og han og Locke får Sawyer og Claire indenfor i
sikkerhed. Hurley tager Claire med i det andet rum, hvor Aaron er.
Sawyer spørger hvorfor de bare skyder løs, uden at fortælle hvad de
egentlig vil? Ben svarer at det var for at gøre ham gal, så han
ville storme ind i huset og servere Ben til dem på et sølvfad.
Sawyer svarer at det lyder som en god plan, men i det samme ringer
det på døren. Sawyer kigger ud, bliver overrasket og river
barrikaden ned. Han åbner døren og hiver Miles ind. Locke spørger
hvem fanden der lukkede ham ud. Miles ser skræmt ud og holder en
walkie frem. De andre gav ham den, de vil tale med Ben.
Flashforward: Et begravelsesoptog går
gennem gaderne i Tirkit i Irak, det er Nadia som skal begraves. Ben
parkerer hans bil og går op på et tag, hvor han studerer en mand
nede på gaden. Ben tager et kamera med tele frem og begynder at tage
fotos af Sayid, som hjælper med at bære kisten. Sayid ser ham, og
Ben flygter ned på gaden, men bliver taklet af Sayid. Sayid tror
først at Ben er en paparazzi fotograf og skal til at tæve ham, men
opdager så at det er Ben. Ben fortæller at han er der for at finde
manden som myrdede Nadia. Sayid vil vide, hvordan han kom væk fra
øen. Ben siger at han tog Desmonds båd og sejlede til Fiji øerne,
hvor han fløj fra. En mand ved navn Ishmael Bakir var ved
begravelsesoptoget, han er en af Charles Widmores mænd. Ben viser
Sayid et foto af Ishmael og fortæller at han sidst blev set for fem
dage siden i Los Angeles, hvor han blev fotograferet af et
politikamera, lige i nærheden af hvor Nadia blev myrdet. Sayid
spørger, hvorfor de ville have hende dræbt, men Ben ved det ikke.
Sayid krøller fotoet sammen.
Ben er i dybe tanker, mens Miles
fortæller at der er omkring seks personer derude. Han er ikke
sikker, selv om han kom sammen med dem i båden over på øen. De
fortalte at de var sikkerhedsfolk og skulle ekskortere Ben til
fastlandet. Ben påpeger at Miles vist nok kan vinke farvel til hans
3,2 millioner dollars nu. Miles holder walkien frem og siger han
skal tale med dem, de har hans datter som gidsel.
Ben griber walkien og taler med Keamy, som beder ham gå hen til
vinduet, så han kan se Keamy udenfor. Keamy beder ham overgive sig
til ham, så lover han til gengæld ikke at røre de andre i huset. Ben
siger at de begge ved, at så vil intet stå ham til hinder for at
myrde alle på øen. Keamy spørger hvem han egentlig tror han er, og
Ben remser facts op; Hans fulde navn er Martin Christopher Keamy,
førhen sergent i USA's marine i perioden 1996 til 2001, hvor han
gjorde tjeneste med udmærkelse. Senere arbejdede han som lejesoldat
flere steder, især i Uganda. Keamy fløjter og en anden mand bringer
Alex frem, som græder. Keamy beder ham få røven ud af huset, ellers
dør hans datter. Ben beder ham tage tilbage og glemme alt om øen.
Keamy giver walkien til Alex og hun siger at de mener det alvorligt,
de har skudt Karl og hendes mor. Ben svarer at alt er under kontrol,
og Keamy begynder at tælle ned fra 10.
Ben råber at Alex ikke er hans datter, han stjal hende fra en skør
kvinde, hun betyder intet for ham. Han kommer ikke ud af huset,
Keamy kan bare skyd... Keamy skyder Alex og går, mens Ben ser på i
rædsel.
Locke siger at det snart bliver mørkt, og så vil de komme tilbage
efter Ben. Sawyer foreslår at de overgiver ham, men Locke svarer at
de mennesker ikke har i sinde at lade de andre gå derfra levende.
Ben siger forstenet at de ændrede reglerne, og går hurtigt ind i
hans hemmelige rum bag reolen og lukker en lem ned bag sig. Han
flytter tøjet på bøjlestangen, bagved er igen et hemmeligt rum bag
en mur med mystiske inskriptioner. Sawyer hamrer på døren. Bag døren
er en tunnel, som Ben går ind ad.
Flashforward: Ben sidder på en bar i
Irak og holder øje med Ishmael Bakir i et spejl. Ishmael forlader
pludselig baren og Ben følger efter ham. I en sidegade taber han ham
af syne, men Ishmael overmander ham og med en pistol i ryggen
spørger han, hvem Ben er og hvorfor han forfølger ham. Ben
præsenterer sig og Ishmail ser ud til at genkende hans navn. Ben
siger han skal overbringe en besked til Charles Widmore. Ishmael
bliver skudt i ryggen af Sayid. Efter Ishmael ligger død på jorden,
fortsætter Sayid med at skyde ham, indtil hylsteret er tomt. Ben
bemærker, at det skulle være nok og vender sig for at gå. Sayid
holder ham tilbage, men Ben siger han skal fortsætte med hans liv.
Sayid svarer at han intet liv har, Ishmael tog det fra ham. Ben
svarer at dette er hans krig, ikke Sayids. Sayid griber fat i ham;
de sidste 8 år af hans liv har han brugt på at lede efter Nadia.
Endelig fandt han hende og giftede sig. I går begravede han hende,
så nu vil han vide, hvem der er den næste i rækken, der skal dø. Ben
svarer at han vil kontakte ham og går derfra med et lille slesk
smil.
Ben kommer tilbage i rummet, tager
walkien og putter den i lommen mens han beder alle om at forlade
huset om et øjeblik. Når han giver ordren, skal alle løbe over mod
træerne. "Du mener i den retning, som dem med våbnene befinder sig
i?" spørger Hurley, men Ben siger de skal så langt væk som muligt
fra dem.
Huset begynder at ryste kraftigt, udenfor farer smokey forbi mod
træerne, og folk begynder at skrige. Hurley råber om Ben ringede
efter smokey? En mand løber ud fra junglen, men inden Sawyer får
skudt ham, har smokey fat og trækker manden tilbage. Alle løber,
undtagen Ben, som siger farvel til Alex, mens han grædende lukker
hendes øjne og kysser hendes pande.
Dan har fået satellit telefonen til at
virke og begynder at sende morsekode, han spørger hvad der skete med
lægen Ray. Der kommer svar tilbage og Dan oversætter; de svarede
ikke på spørgsmålet, men Sayid og Desmond har det godt og
helikopteren vil komme i morgen. Kate smiler, men Jack kigger på
Bernard. Bernard siger at Dan lyver. Svaret var: "Hvad taler du om?
Lægen har det godt." Dan stirrer på Bernard og spørger om han kender
til morse kode. Jack vil vide, hvad det svar betød, men Dan svarer
at han ikke ved det. Jack griber fat i Dan og spørger hvorfor han
lyver og om de nogensinde vil redde dem væk fra øen? Dan svarer
undskyldende "Nej". Jack går derfra med stærke smerter.
Sawyer viser Miles vej til hans
helikopter venner, men Miles er skræmt og ønsker at blive hos dem.
Ben dukker op, Locke kondolerer og siger han løj om ikke at vide
hvad smokey var. Ben svarer at han kan spørge løs til Jakob, når de
når hans hytte. Sawyer vil vide hvem fanden Jakob er. Ben svarer at
Jakob er manden som kan fortælle dem deres næste træk. Sawyer er
træt af Ben og vil tilbage til stranden, Claire og Miles vil med.
Sawyer siger at Hurley også skal tage med. De begynder at gå, Locke
kigger på Ben og trækker hans våben mod Sawyer. Sawyer spørger om
han er blevet sindssyg. Locke vil have at Hurley bliver, de andre
kan gå. Hurley vil helst blandes udenom, men indvilliger i at blive,
efter at Sawyer og Locke har rettet deres våben mod hinanden. Hurley
vil indhente dem senere.
Flashforward: Ben stiger ud af en
taxa i London og går ind på et hotel. Han bliver stoppet af
portieren, og Ben siger han skal besøge Hr. og Fru Kendrick i rum
4E. Portieren undrer sig over det sene tidspunkt, men Ben siger han
bare kan ringe op og tjekke. Imens står han klar med staven fra før
bag ryggen. Portieren siger ok for ham og Ben går ind i elevatoren.
I elevatoren bruger han en nøgle til at komme op i penthouse
lejligheden. Han går ind i soveværelset og vækker Charles Widmore.
Widmore er ikke besynderlig overrasket over besøget. Ben spørger
hvornår han er begyndt at gå i seng med en flaske Scotch og Widmore
svarer "Da mareridtet begyndte." Widmore spørger om han kom for at
slå ham ihjel, Ben svarer at de begge ved, at det kan han ikke. Han
er her, fordi Widmore slog hans datter ihjel. Widmore benægter; det
var Ben selv, som slog Alex ihjel. Widmore ved hvad Ben står for, og
alt han ejer, er noget han har taget fra Widmore. Ben siger at han vil
slå Widmores datter Penny ihjel. Når hun er død, vil Widmore vide
hvordan Ben føler og ønske at han aldrig havde ændret reglerne.
Widmore siger at han aldrig vil finde hende. Øen er hans, og det har
den altid været, og den vil blive hans igen. Ben svarer at han
aldrig vil finde øen. Widmore siger at så er jagten overstået for
dem begge. Ben ønsker ham godnat
og går. |

Ray skyller op på land

Alex tvinges til at slukke for hegnet

Telefonen ringer!

Bens øjne

Ben vågner op midt i Saharas ørken.
(Bemærk det nye Dharma Logo)

Claires hus eksploderer

Ben ser Sayid i TV

Nadias begravelse under militær overvågning

Ben fornægter Alex 3 gange

Keamy skyder Alex

Bens hemmelige rum

Sayid skyder Ismael Bakir

Smokey giver en hjælpende hånd

Ben kysser Alex farvel

Øje for øje |