Dag 98-99 Instruktør: Paul Edwards

Forfatter: Elizabeth Sarnoff
& Kyle Pennington

Locke: "I'm not you."
Ben: "You're certainly not!"



Cabin Fever er en klaustrofobisk reaktion, som kan forekomme hvis man er indespærret eller holdt fanget i en længerevarende periode.
Locke bliver straks efter fødslen lagt i kuvøse, som teenager bliver han låst inde i et skab, og som voksen er han fanget i hans rullestol.

Cabin Fever er også navnet på en horrorfilm, hvor en flok unge mennesker lejer en hytte i en skov, og bliver ofre for en kødædende virus.

lashback: En ung kvinde danser omkring og tager læbestift på, mens hun lytter til en LP plade. Moderen kommer ind og spørger hvor hun tror, hun skal hen. Datteren svarer at hun skal ud. Moderen er tydeligvis utilfreds med datterens valg af partner, han er dobbelt så gammel som hende, men datteren er ligeglad, hun er forelsket. Emily tager sin sweater og går ud på gaden, hvor hun bliver kørt ned af en bil.
Hun vågner op igen på hospitalet, hvor hun bliver rullet ned af en lang korridor. Emily fortæller sygeplejersken, at hun er gravid i 6. måned.
Emily føder en dreng, han er velskabt, men meget lille. Hun får ikke lov til at se ham, før han bliver lagt i kuvøse og rullet væk. Emily råber at de skal give ham navnet John.

Locke, Hurley og Ben går gennem junglen om natten. Hurley vil vide hvem i alverden der bygger en hytte ude midt i junglen, Locke ved det ikke. Så vil Hurley vide, hvorfor de så overhovedet tager derhen. Locke svarer, at manden som bor der, forhåbentlig kan fortælle dem, hvad de skal gøre med de mennesker som forsøger at slå dem ihjel. Hurley siger de nu har gået i et døgn, Locke ser spørgende på Ben, som svarer at han bare har fulgt efter Hurley, han har ingen idé om, hvor hytten er henne. Locke foreslår at de sætter lejr for natten. Hurley synes det er en dårlig idé, ude i mørket sammen med monsteret og Ben.

Sayid vækker Desmond; helikopteren er landet på skibet. De går op på dækket. På dækket er Dr. Ray i levende live, han spørger hvad der er sket med den sårede mand, som bliver båret ud fra helikopteren. Keamy forklarer at en sky af røg smed ham op i luften. Keamy ser Sayid og beordrer ham til at fortælle, hvor mange de er på øen og hvor henne. Sayid ønsker at få bare én god grund til at han skal fortælle det.
Kaptajnen Gault kommer og spørger hvad der sker. Keamy trækker en pistol og siger at han faldt ham i ryggen. Ben vidste hvor de var og vidste alt om ham. Gault svarer at det ikke var ham som var spionen, Sayid sænker hovedet.

Gault og Keamy går ned i et rum, hvor Michael er lænket til et rør. Keamy sparker til sengen, så den ryger ned på Michaels ben, og han skriger af smerte. Keamy spørger om Michael kender hans navn og om han angav ham til Ben, Michael bekræfter. Keamy trækker pistolen mod Michaels pande og skyder, men pistolen virker ikke. Gault beder ham vente, Michael er den eneste som kan reparere maskinerne, for det var ham som ødelagde dem. Keamy knockouter Michael.

Locke vågner op i junglen, Hurley og Ben sover stadig. Han hører lyden af én som hugger træ og går efter lyden. Lidt efter møder han Horace, Bens gamle ven som blev gasset. Horace præsenterer sig og fortæller at han er ved at bygge en hytte til ham og konen, et tilflugtssted fra Dharma Initiative. Horace spørger om det han siger giver mening og Locke svarer nej. Horace vender sig, han har nu næseblod. "Det er sikkert fordi jeg har været død i 12 år", siger han og fælder samme træ igen. Horace starter forfra med at præsentere sig igen og siger at Locke er nødt til at finde ham. Når Locke finder Horace, vil han kunne finde Jacob, som har ventet meget længe på Locke. Horace starter forfra som i en løkke med at præsentere sig og fælde samme træ for 3. gang.
Locke vågner op, det var en drøm. Hurley sover, men Ben sidder og kigger på ham. Locke vækker Hurley, han ved nu, hvor de skal hen. Ben studerer Locke og siger at han også engang havde drømme.

Flashback: Emily og hendes mor står og ser på lille John i kuvøsen. Emily ser skræmt ud. Sygeplejersken siger at John er den yngste for tidlig født på hospitalet, som har overlevet. Trods en masse komplikationer er den lille mirakel baby nu klar til at komme ud af kuvøsen, så Emily kan holde ham for første gang. Emily går i panik og styrter ud. Moderen ryster på hovedet og tænder en cigaret og spørger hvem hun skal med angående adoption. Sygeplejersken beder hende om ikke at ryge og spørger om manden bag ruden er barnets far. Moderen svarer hun ikke kender ham, bag ruden står Richard Alpert!

Locke, Hurley og Ben går gennem junglen. Hurley vil vide, hvorfor han er med, Locke svarer at han kan se hytten og derfor er speciel. Hurley mener at de er de eneste som kan se hytten, fordi de er de skøreste. Locke siger de ikke skal til hytten nu, de skal først lave et pit stop. Locke fortæller Hurley at der førhen levede hundredvis af mennesker fra Dharma Initiative på øen. De passede stationerne og byggede huse. Men en dag forsvandt de alle pludselig. Locke stopper op ved massegraven, og Hurley spørger overrasket, hvad der skete med dem. Locke peger på Ben.

Flashback: Locke er ca. 5 år gammel, han sidder og spiller backgammon med sig selv. En lidt ældre pige, Melissa, vælter spillet ned på gulvet. En kvinde med en lille dreng på armen skælder hende ud og beder pigen tage hendes lillebror med ud i køkkenet. Der er en gæst til John. Kvinden beder John om at opføre sig ordentligt, og Richard Alpert kommer ind. Alpert præsenterer sig og siger han leder en skole for børn som er specielle og mener at John måske er én af dem. Alpert spørger om han må vise ham nogle ting, og John nikker interesseret. På væggen hænger en børnetegning af en person som bliver angrebet af monsteret. Alpert spørger om John har tegnet det, John nikker. Alpert trækker nogle ting frem fra hans taske og beder John om at kigge på dem og fortæller hvilken af de seks ting, som tilhører John. Der er en baseball handske, Lovens Bog, et lille glas med sand i, et kompas, et tegneseriehæfte og en kniv. John spørger om han må beholde en af tingene, men Alpert siger han allerede ejer et af dem, og skal udpege det. John undersøger tingene grundigt og vælger kniven. Alpert ser skuffet og vred ud, han griber sin taske, lægger tingene tilbage og rejser sig for at gå. Kvinden kommer ind og Alpert siger at John ikke er parat til hans skole og går. Kvinden ser vredt på John og spørger hvad han gjorde.
 
Locke undersøger skeletterne, Hurley og Ben sidder på kanten og kigger på. Hurley spørger Ben om dette er stedet, hvor han skød Locke og efterlod ham. Ben bekræfter og svarer at han ikke tænkte sig om, han burde have vidst at det var nytteløst. Hurley spørger hvorfor han slog alle disse mennesker ihjel. Ben svarer at det ikke var hans valg, det var deres leder, han er ikke altid lederen. Locke finder Horace mellem ligene og finder et kort i hans lomme over hytten.

På skibet fortæller Frank til Keamy og Gault, at den sårede mand er død, og besætningen ønsker at vide hvad der skete med dem på øen. Keamy beder Frank fortælle at han nok skal tage sig af det. Han beder Frank starte helikopteren, de skal tilbage på øen. Frank går, og Gault fortæller at mens Keamy var på øen, oplevede de at folk opførte sig underligt, Regina kastede sig fra borde og Gault tror at Keamy er ramt af samme sygdom. Keamy beder om hans nøgle, Gault protesterer, det er imod reglementet, men Keamy overfalder ham og river nøglen, som sidder i en halskæde, fra ham. Gault følger efter Keamy til kaptajnens rum, hvor Keamy åbner et skab og tager et Dharma hæfte frem. Gault siger at der er en grund til at der er to nøgler, det er meningen at man skal være to om at åbne skabet. Keamy svarer at de er to. Gault ser forvirret ud og spørger hvad det er. Hæftet er et ekstra reglement som forklarer hvor Ben er. Hvis de skal brænde øen af, er der kun et sted, han kan gemme sig. Gault protesterer, det var ikke aftalen, at de skulle brænde øen af. Keamy giver kaptajnen hans pistol og beder ham reparere den.

Desmond og Sayid ser folkene bære en mand på en båre fra helikopteren. Desmond siger at det bestemt ikke lignede skudsår. Gault kommer og siger at der er et hulrum under deres båd, hvor Desmond og Sayid kan gemme sig. Michael lever, men kun ved et tilfælde, Desmond og Sayid skal væk inden Keamy kommer. De aftaler at mødes bag en container ti minutter senere.

Locke finder Jacobs hytte på kortet og siger til Hurley at det snart bliver mørkt, hvis han går nu, kan han nå at være ved stranden inden mørkets frembrud. Locke undskylder at han tvang Hurley til at komme med dem, han troede at de behøvede Hurley til at vise dem vej til Jacobs hytte. Men Hurley vil ikke gå gennem junglen alene, han foretrækker at blive hos dem og går i forvejen. Ben er imponeret, det lykkedes Locke at manipulere Hurley til at blive. Locke svarer at han ikke er som Ben. Ben svarer meget overbevisende at det er han bestemt ikke!

Flashback: En lærer hører banken og råben bag et skab og åbner. Locke, nu som bumset teenager, vælter ud med blod om munden. En gruppe cheerleaders fniser og griner ad ham. Læreren tager ham med til skolelægen. Læreren fortæller at han har modtaget et opkald fra Portland, fra et firma der hedder Mittelos Laboratorier, som arbejder med kemi og nye teknologier. Dr. Alpert var meget interesseret i at finde unge kloge hjerner til firmaet, og har inviteret Locke til et sommerophold. Locke bliver vred, det er jo netop sådanne ting som får de andre elever til at låse ham inde i skabene. Locke er ikke videnskabsmand, han kan lide boksning, fiskeri og biler. Læreren siger at Locke er videnskabsmand, han kan ikke være både sportshelt og superhelt. Locke læner sig frem mod læreren og siger "Fortæl mig ikke, hvad jeg ikke kan!". Han rejser sig og går.

Frank kommer og tilser Michael, som er hårdt forslået. Han vil vide, hvorfor Michael ikke fortalte ham, at han var overlevende fra flight 815. Michael var ikke sikker på om han kunne stole på Frank. Det var trods alt hans chef, som plantede et fly på havets bund. Frank griner og slipper ham fri. Michael trygler Frank om ikke at flyve Keamy tilbage til øen; han vil slå alle ihjel der. Udenfor rummet ser de Keamy i et andet rum, Omar er ved at tape noget der ligner en sender på hans arm. Frank peger på Michael og siger at han tager ham med til maskinrummet. Omar lukker døren.

Gault mødes med Desmond og Sayid bag containeren. Han giver dem et kompas og beder Sayid om at styre nøjagtig mod kurs 305, Dan har fortalt at det er den eneste sikre vej til og fra skibet. Sayid spørger hvad han vil sige til Keamy, når han finder ud af at gummibåden mangler. Gault vil sige, at de har stjålet den. Gault går og Desmond siger at han ikke kan tage tilbage til øen. Han har opholdt sig der i 3 år, og vil aldrig sætte sine ben der igen. Han vil vente på skibet på Penny. Sayid lover at være hurtigt tilbage med den første gruppe. Sayid sejler af sted mod øen.

Locke, Hurley og Ben går gennem junglen. Ben spørger om Locke er sikker på retningen, hvad nu hvis hytten har flyttet sig igen. Locke er sikker, for han har fået fortalt at den vil være der. Ben siger at han også engang fik fortalt en masse ting. At han var den valgte, at han var speciel. Men han endte med en kræftknude på rygsøjlen og hans datters blod på hans hænder. Disse ting skete, fordi det var hans skæbne. Der er konsekvenser ved at være den valgte. Hurley afbryder, han har opdaget hytten.

Flashback: Locke er til genoptræning, han kæmper med at øve sig i at gå uden følelse i benene. Terapisten siger det er nok for i dag, og en portør kommer med rullestolen til ham. Da han rulles tilbage til stuen, siger portøren at han ikke må give op, alt er muligt. Locke forklarer at hans rygsøjle er knust, der er 98% risiko for at han aldrig får følelsen tilbage i benene. Manden svarer at han har læst hans fil, han faldt fra 8. etage på en bygning, det er et mirakel i sig selv. Vi ser manden, det er Matthew Abaddon! Han spørger om Locke tror på mirakler og får svaret nej. Det burde han, for Abaddon har selv oplevet et. Abaddon triller rullestolen helt hen til afsatsen af trappen. Locke forsøger at bakke og vende rullestolen, men Abaddon holder den fast. Locke siger han bare vil tilbage til hans stue, men Abaddon siger at han skal tage på vandretur. En rejse til den Australske ødemark med intet andet end hans kniv. Locke griner, han er jo krøbling. "Er du virkelig?" spørger Abaddon og fortæller at han selv tog på vandretur, og kom tilbage som et andet menneske. Han fandt ud af, hvem han var og hvad han var gjort af. "Og her er du, en portør", svarer Locke ironisk. Abaddon siger at han er meget mere end en portør. "Når du er parat, Mr. Locke, vil du lytte til mig. Når vi så igen mødes, skylder du mig en tjeneste".

Desmond ser til i mørket, mens Keamy og hans mænd læsser helikopteren med maskinpistoler. Omar råber til lægen Ray, om han vil høre noget mærkeligt. Han fortæller om morsekoden, som han fik fra øen, der fortalte at lægen var vasket op på stranden med halsen skåret over. Frank siger at han var hyret til at flyve med forskere og at han ikke vil lette. Keamy truer med at slå ham ihjel. Frank svarer at han er den eneste som kan flyve helikopteren, så det vil ikke hjælpe. Keamy tager fat i lægen, skærer hans hals over og smider liget i vandet. "30 sekunder til næstes tur", siger Keamy. Der lyder et skud, kaptajnen kommer og peger med pistolen mod Keamy, mens han siger at han har repareret pistolen. Keamy rækker kniven til Omar og holder armene op, så kaptajnen kan se hans sender på armen. Gault spørger hvad det er, han har på armen og Keamy snupper en pistol fra sidemanden og skyder Gault to gange. Keamy spørger Frank, og han stadig ikke vil flyve helikopteren. Frank indvilliger og starter maskinen op. Mens mændene kravler ombord, tænder Frank i al hemmelighed for en satellit telefon og lægger den i en taske.

Juliet opdager at Jack er stået op fra sit sygeleje. Hun skælder ham ud og siger at læger er de værste patienter. De hører helikopteren nærme sig, og Kate og Juliet smiler forventningsfulde. Men helikopteren flyver direkte forbi dem, mens noget bliver kastet ud. De løber alle hen og Jack åbner tasken, der er en masse kort i og satellit telefonen, som er aktiveret og viser helikopterens rute. Jack mener at det er meningen de skal følge den.

Ben vil ikke med Locke ind i Jacobs hytte. Øen ville at han blev syg og at Locke blev rask. Hans tid er ovre, det er Lockes tur nu. Hurley vil heller ikke derind, og Ben ønsker ham held og lykke. Locke tager lanternen udenfor og går ind. I stolen sidder en mand, Locke spørger om han er Jacob. Han svarer nej, men kan tale på hans vegne. Det er Christian Shepard! Locke spørger, om han ved hvorfor han er der. Christian svarer ja, men ved han det selv? Locke tøver, men siger så at han blev valgt til det, Christian siger det er helt korrekt. Locke hører en lyd fra hjørnet, det er Claire. Han bliver forvirret, hvad laver hun her? Claire siger hun er ok, hun er sammen med ham, og peger på Christian. Hun ser lykkelig ud. Locke spørger efter Aaron og Christian svarer at han er hvor han bør være, og det er ikke her, og at det nok er bedst, at Locke ikke fortæller videre, at han har set Claire. Locke spørger hvorfor ikke, men Christian svarer at dem fra skibet er allerede på vej tilbage på øen. Når de kommer betyder alle disse spørgsmål intet. Så Locke bør spørge det ene spørgsmål som er vigtigt. Locke tænker lidt og spørger så: "Hvordan redder jeg øen?" Christian og Claire smiler til hinanden.

Udenfor venter Ben og Hurley. Hurley tager en APOLLO bar frem, deler den i to halvdele og giver den ene til Ben. De spiser sammen i stilhed.
Locke kommer ud og de rejser sig. Ben spørger om han fortalte hvad de skal gøre. Locke svarer "Han vil have at vi flytter øen!"


Lockes mor Emily og mormor

Michael er stadig udødelig

Lockes øje

Lockes drømmesyn

Emily går i panik

Lille Johns tegning

Hvilken ting er din?

Locke finder Horace - bemærk logoet fra Station 1 - Pilen

... og tegningen over Jacobs hytte

Keamy med den 2. protokol

Lockes skab - bemærk coveret som også var i Station 3 Svanen

"Fortæl mig ikke, hvad jeg ikke kan!"

Jacobs hytte er fundet

Locke med Abaddon

Keamy myrder Dr. Ray

Keamy viser dimsen til Gault

Lykkelige Claire

Hurley accepterer Ben