esmond
på hospitalet
Desmond bliver hastigt kørt ind på operationsstuen, mens
Penny må blive udenfor i venteværelset med Charlie.
Senere sover Charlie i venteværelset, Eloise Hawking
træder ind og siger til Penny, at hun kender Desmond, og
at hun tror at det er hendes søns skyld, at Desmond blev
skudt. Penny spørger, om hun er mor til Ben? Eloise
svarer at Daniel Faraday er hendes søn.
Daniel kommer tilbage - på øen - 1977
Miles og Daniel hilser på hinanden på kajen. I
baggrunden fortæller Pierre Chang de nyankomne, at de
ved hvorfor de er kommet og han ønsker dem en god nats
søvn.
Daniel viser Miles fotografiet af Jack, Kate og Hurley i
deres nye Dharma uniformer, og spørger hvor længe de har
været på øen. Miles svarer "et par dage", og Daniel
beder ham om straks at køre ham til Jack, det haster.
Jack åbner for Daniel og Miles og Daniel spurter ind og
spørger, hvordan de kom tilbage til øen. Jack svarer, at
det var hans mor Eloise, som fik dem ombord på et fly.
Hun sagde at det var deres skæbne. Daniel siger at han
har dårlige nyheder; Eloise tog fejl, de hører ikke til
her i 1977.
Flashback - Daniels piano
Unge Daniel sidder og spiller piano, hans mor Eloise
kommer ind og roser ham. Hun stopper metronomen og
spørger ham, hvor mange gange den har talt mens han
spillede. Han svarer "864". Hun fortæller at han har en
speciel gave, som må plejes. Hans hjerne er skabt til
videnskab og matematik, og det er hendes opgave at holde
ham på stien, det er hans skæbne. Desværre betyder det
også, at han ikke længere får tid til at spille piano.
Hun klapper låget til pianoet i.
Evakuering - På øen
- 1977
Daniel beder Miles om straks at køre ham ned til The
Orchid Stationen. Jack løber ud til bilen, og spørger
hvad Daniel mente med at hans mor tog fejl. Daniel råber
at han ikke har tid lige nu, men at han snart kommer
tilbage.
Jack går i stedet til
Sawyer og fortæller at Daniel er tilbage. Sawyer har
travlt og vil lukke døren, men Jack stopper ham og
Juliet siger han skal komme ind.
De viser ham Phil, bagbundet og kneblet i et skab og
fortæller om båndet og Ben.
Fra fremtiden - På øen - 1977
Daniel går ned i The Orchid Stationen, og vi genser
situationen, hvor han ser at de næsten har boret helt
ind til energifeltet og en arbejder er kommet til skade.
Daniel præsenterer sig og husker Pierre Chang på, at de
mødtes for 3 år siden, da han ankom med Sawyer/LaFleur.
Daniel bønfalder Pierre om at evakuere øen. De har godt
nok netop muret væggen til igen, men kun nede i
stationen. Om ca. seks timer vil det samme som skete for
den tilskadekomne arbejder, ske for alle på øen,
energien vil bare være 30.000 gange mere kraftig. Det
vil blive katastrofalt.
Pierre Chang synes det lyder absurd og spørger, hvilken
kvalifikation Daniel har, til at kunne vide den slags.
Daniel svarer, at han er fremtiden!
Udenfor stationen forsøger Daniel at overbevise Pierre
om at han ER fra fremtiden. Han beder Pierre se på
ligningerne i hans notesbog, nogle af dem vil først
blive opdaget om tyve år. Miles hører det og siger til
Pierre, at Daniel må have fået for meget at drikke i
ubåden. Daniel svarer igen ved at fortælle at Miles er
Pierres søn. Miles svarer at det ikke passer, og Pierre
beder dem skrubbe af.
Miles spørger, om Daniel er blevet sindssyg, hvorfor
fortæller han Pierre al det? Daniel svarer, at han bare
sørger for at Pierre vil gøre det, han skal
Flashback - Dimission
Daniel er netop dimitteret fra Oxford og kommer
glædelig hans mor i møde med Theresa. Eloise ignorerer
Theresa fuldstændig, og siger at hun troede de skulle
fejre dagen alene sammen, da hun ikke ser sin søn så
ofte.
På restauranten
bebrejder Daniel Eloise, at hun var så uhøflig overfor
Theresa, da hun er hans kæreste. Eloise husker ham på,
at Theresa er hans assistent og at han burde fokusere på
hans arbejde i stedet. Kvinderne i hans liv vil bare
blive skuffede. Hans arbejde vil altid komme i første
række. Daniel føler sig meget presset af hende, hun
presser ham konstant, hvornår vil hun være stolt af ham?
Han er den yngste som nogensinde har dimitteret fra
Oxford og han har netop modtaget 1,5 millioner pund i
stipendium fra en industrimand ved navn Charles Widmore.
Eloise ser forbløffet ud, da han nævner Widmores navn.
Hun skubber en gave over til ham og går hendes vej.
Daniel åbner gaven, det er hans sorte notesbog. Eloise
har skrevet i den: "Uanset hvad, så husk at jeg altid
vil elske dig. Mor".
Planen - På øen -
1977
Kate, Hurley, Jack, Jin, Miles, Sawyer og Juliet er
samlet i Sawyers og Juliets hus. Sawyer forklarer at
festen er forbi. Det sidste han har lyst til, er at
forlade hans liv med Dharma, men de har intet valg. De
har to muligheder; enten kan de beslaglægge ubåden og
stikke af inden nogle opdager at Phil er væk. Eller de
kan gå ud i junglen og starte forfra fra dag ét. Jin vil
ikke med nogen ubåd, hvis nu Sun virkelig er på øen.
Heller ikke Hurley, efter al det besvær de har haft med
at komme dertil.
Det banker på døren, og Daniel kommer ind. Han spørger,
hvordan han kan få kontakt med De Fjendtlige. Én af dem,
Eloise, er hans mor. Hun er den eneste person på øen,
som kan få dem tilbage, hvor de hører til.
Flashback - Charles
Widmore
Daniel sidder og græder foran Tv'et, mens han ser
nyhederne om Oceanic 815 på bunden af havet. En kvinde
spørger hvorfor han græder, han ved det ikke. Det banker
på døren og Charles Widmore træder ind. Han præsenterer
sig og Daniel undskylder at han ikke fik takket ham for
pengene, inden han forlod Oxford. Widmore spørger om han
ikke blev forvist fra Oxford? Daniel begynder at græde,
og siger at han testede det på sig selv først, han vil
aldrig skade Theresa. Men Widmore er kommet for at give
ham en chance.
Daniel ser på Tv'et og
græder igen. Han ved ikke hvorfor han er så ked af at de
fremmede mennesker er døde. Widmore fortæller at
passagererne ikke er døde, flyet på bunden af havet er
ét stort svindelnummer, som han selv har iscenesat.
Daniel spørger, hvorfor han fortæller ham alt det.
Widmore mener ikke han vil kunne huske det alligevel i
morgen, da Daniel lider af stærk hukommelsestab. Widmore
fortæller at passagererne styrtede ned på en speciel ø
med unikke videnskabelige besiddelser. Daniel skal tage
til øen, det vil fuldføre hans forskning, vise ham ting
han aldrig har drømt om og sidst men ikke mindst, øen
vil helbrede hans manglende hukommelse.
Widmore vil hjælpe ham,
fordi han har en mægtig gave som ville være synd at lade
gå til spilde. Daniel siger at nu lyder han som hans
mor. Widmore svarer, at det er fordi de er gamle venner.
Afsked - På øen -
1977
Daniel vil tale med hans mor, men Sawyer forstår det
ikke, han har selv sagt at hvad der er sket, er sket.
Man kan ikke lave om på fortiden.
Jack siger at Daniel kan få dem hen, hvor de hører til.
De hører ikke til hverken i junglen eller her hos
Dharma. Sawyer svarer at han hørte fint til her, indtil
de dukkede op, og kigger på Juliet.
Jack siger til Kate, at hun ved hvor De Fjendtlige
befinder sig. Sawyer beder hende tie stille. Men Jack
siger hun kan gøre, som hun vil. Han lovede hende engang
aldrig at omtale Aaron eller spørge hende, hvorfor hun
tog tilbage til øen. Men han ved at grunden til det ikke
er her, det er ikke nu. Sawyer vil have hende over på
hans hold og kalder hende Fregne, som han gjorde engang.
Juliet ser såret ud, og giver Kate koden til sonic
hegnet, 141717.
Sawyer mener de begår en fejl og siger at de kan mødes
på stranden, når de opdager det. Kate, Jack og Daniel
tager af sted.
Sawyer beder Hurley, Jin, Miles og Juliet om at pakke.
Juliet har tårer i øjnene.
Kate husker Jack og Daniel på, at De Fjendtlige ikke vil
være glade for at se dem, så de vil først køre over til
værkstedet, hvor der er et våbenrum. Som pedel har Jack
nøglerne til skabet. Daniel beder dem vente et øjeblik
og går over til lille Charlotte, som gynger og spiser
chokolade. Hun fortæller ham, at hun ikke må spise
chokolade inden aftensmaden, nøjagtig som hun gjorde,
lige inden hun døde. Daniel fortæller hende, at hun og
hendes mor snart må forlade øen, hvis det han skal gøre,
ikke virker. Hun kan ikke blive. Han havde håbet at han
kunne undgå at fortælle hende dette, men måske kan han
stadig nå at ændre tingene. Lille Charlotte begynder at
græde.
Våbnene - På øen -
1977
Kate hiver våben ud fra våbenskabet og rækker Daniel
et gevær. Han spørger om hun ikke har noget til en
begynder, hun giver ham en pistol i stedet.
En Dharma bus ankommer og Radzinsky og to andre mænd
stiger ud, de er også bevæbnet. Radzinsky vil vide,
hvorfor Daniel ikke er ved The Swan byggeriet. Daniel
forsøger sig med en nødløgn, men kommer til at vifte med
hans pistol og helvede bryder løs. Daniel går hen til
jeepen, men bliver skudt i halsen. Alle begynder at
skyde løs på hinanden. Jack dækker dem ved at skyde på
nogle benzintønder som eksploderer og bryder i brand. De
kommer alle tre op i jeepen og kører væk. Radzinsky
råber at hans mænd skal sætte alarmen i gang.
Flashback - Sig ja
Daniel sidder og spiller piano, hans mor kommer
uanmeldt ind. Hun kunne have ringet, men han ville have
glemt det alligevel. Hun har hørt at Charles Widmore har
tilbudt ham et job, og siger at det er meget vigtigt at
han tager imod tilbuddet. Men Daniel kan ikke arbejde
længere med hans hukommelsestab. Eloise husker ham på,
at stedet kan helbrede ham. Han spørger hende, om hun så
ville blive stolt af ham. Hun sukker og svarer ja.
Daniel svarer at så vil han gøre det. Hun smiler et
bedrøvet smil.
Sonic hegnet - På
øen - 1977
I bilen tjekker Jack Daniels sår, men det er et kun
overfladisk sår. Daniel føler han har været heldig. Jack
vil vide, hvad held har at gøre med det? Daniel har selv
sagt at hvad som sker, vil ske. Daniel forklarer at
dette er deres nutid. Da de mødtes, havde Daniel ikke et
ar på halsen, fordi han endnu ikke var blevet skudt. De
må ikke være så naive at tro de er udødelige.
Kate slukker for sonic hegnet, og de går igennem det.
Jack hvisker til Kate om hun tror at Daniel ved hvad han
gør. Det håber hun, for de kan ikke vende om nu.
Phil sladrer - På
øen - 1977
Juliet og Sawyer lover at passe på hinanden, da
alarmen lyder.
Udenfor kommer Hurley med hans guitarkasse og Jin. De
ser Radzinsky og hans mænd komme tilbage med våben.
Radzinsky braser ind i Sawyers hus og fortæller om
skyderiet med de nye rekrutter og en videnskabsmand, de
er blevet infiltreret. Phil begynder at banke på
indersiden af skabet og Radzinsky får Sawyer og Juliet
ned på knæ.
Mens de vandrer i
junglen, fortæller Daniel at om ca. 4 timer vil folkene
ved The Swan Stationen komme til at bore ind og udløse
en massiv energi, resultatet vil være katastrofalt. For
at beherske udbruddet, må de cementere hele området.
Ovenpå cementen vil de bygge The Swan Stationen. På
grund af fejlen vil blandt andre Desmond blive nødt til
at trykke på en knap de næste år, for at holde trykket
inde. Desmond vil undlade at trykke på knappen og
Oceanic 815 vil styrte ned på øen. På grund af
flystyrtet vil et skib blive sendt ud til øen, hvor
Daniel og Charlotte vil befinde sig. Hele kæden af
hændelser vil starte om 4 timer. Men de kan stoppe det.
Daniel har studeret relativitets teorier hele hans liv,
og én ting dukkede op igen og igen; du kan ikke ændre
fortiden! Men omsider indså han, at han har brugt så
meget tid på konstanterne at han glemte alt om
variablerne. Variablerne er mennesket, mennesker har fri
vilje, de kan ændre deres skæbne. Daniel tror de kan
ophæve energien under The Swan Stationen, så flyet
aldrig styrter ned. Daniel vil detonere hydrogenbomben!
Desmond på hospitalet
Penny husker Daniel som ham der sendte Desmond til Los
Angeles for at finde Eloise. Eloise undskylder, Desmond
er blevet offer i en konflikt, som er langt større end
alle os.
Penny spørger om Desmond vil blive rask. Eloise ved det
ikke, for første gang i meget lang tid, ved hun ikke
hvad der vil ske fremover.
En sygeplejerske kalder Penny ind på opvågningsrummet
til Desmond, han har det fint. Desmond og Penny kysser.
Udenfor hospitalet venter Widmore på Eloise, og spørger
til Desmond. Eloise foreslår ham at gå indenfor og hilse
på hans datter. Widmore afslår, forholdet til hans
datter er et offer, han må tage. Eloise bliver sur og
siger at hendes offer er større, hun måtte sende hendes
søn tilbage til øen, i vished om.... Widmore afbryder
hende, Daniel er også hans søn. Hun giver ham en lussing
og stiger ind en taxi.
Find mor - På øen -
1977
Kate synes det hele er en misforståelse, Daniel vil
viske alt ud, som er sket mellem dem. De ankommer til De
Fjendtliges teltlejr og Daniel vader direkte derind uden
at tøve.
Han holder hans pistol oppe og råber at han vil tale med
Eloise. Richard Alpert træder frem og siger at hun ikke
er der lige nu. Daniel stirrer på Alpert, som beder ham
fjerne pistolen, men Daniel tæller i stedet ned fra tre,
mens han sigter på Alpert. Et skud lyder, Daniel er
blevet skudt bagfra, og falder omkuld. Eloise sænker
geværet. Daniel siger til Eloise, at hun vidste det. Hun
har altid vidst at dette ville ske, men alligevel sendte
hun af sted til øen. Hun spørger,. hvem han er. Daniel
svarer "Din søn!" og udånder. |

Desmond bliver kørt ind på operationsstuen

Unge Daniel ved hans elskede piano

Phil i klædeskabet

Lykken er kort

Daniels notesbog

Widmore tilbyder Daniel et job

Daniel opsøger lille Charlotte

Kaos i lejren

Hvad er der i den guitar kasse?

Daniel og Penny er halvsøskende!

Eloise myrder sit eget barn |