
“ ocke”
hilser Jack, Sun, Frank og Hurley velkommen i hans lejr
og beder Jack følge med ham, de har en del at indhente.
Jack spørger Hurley om det er i orden, at han går med
”Locke”, og Hurley svarer at det fint med ham.
De sætter sig et afsides sted i junglen og ”Locke”
fortæller, at han kun kunne overtage Lockes krop, fordi
han var død samt at Locke var dum nok til at tro på, at
der var en grund til at han var bragt der, og at Jack
var venlig nok til at tage hans krop med tilbage til øen.
Jack spørger om ”Locke” også manifesterede sig som hans
far Christian, det bekræfter han og forklarer at han
ledte Jack hen til vandet. De behøvede vand så de kunne
forlade øen igen. Desværre havde Jacob i mellemtiden
udvalgt flere af dem allerede inden de overhovedet kom
til øen. Men nu er han død så de er ikke længere fanget
her. Men de er nødt til at tage af sted samlet, ellers
virker det ikke.

Flash-sideways – Det er ham!
Ben kører sammen med Locke i ambulancen mod
hospitalet. Lockes kørestol blev smadret i sammenstødet
med Desmond, men den reddede højst sandsynlig hans liv.
Locke er svag, men svarer at han skulle giftes med
Helen, og de skal kontakte hende.
Indenfor i hospitalet bliver Locke kørt hurtigt mod
operationsstuen. I det samme ankommer Sun og Jin, han
forklarer personalet at Sun er gravid. Sun vågner op og
ser Locke ved siden af hende, hun går i panik og råber
”Det er ham! – Det er ham” på koreansk.

Søskende
På vej tilbage til lejren opdager ”Locke”, at Claire
følger efter dem, hun ved at Jack er hendes bror.
”Locke” forlader dem så de kan tale sammen. Claire er
glad for han er kommet til deres lejr, hun har ikke så
meget familie tilbage. Jack svarer, at han ikke er
sikker på at han bliver hos ”Locke”. Claire svarer, at i
samme øjeblik han tillod ”Locke” at tale, blev han
medlem af deres hold.

Den mørke side
Sawyer fortæller Hurley, at Widmore har en ubåd og
at de vil bruge den til at komme væk fra øen. Sayid
bliver ikke inviteret med, han er gået over til den
mørke side. Claire kommer over og hun og Hurley krammer.
“Locke” og Jack kommer tilbage til lejren, og “Locke”
siger at han er glad for at alle er samlet igen.

Flash-sideways - Gerningsmanden
Sawyer sidder med Kate på politistationen, han siger
hun ikke minder om en morder. Kate svarer, at hun ikke
er morder.
Sawyer undrer sig over tilfældigheden at de var med
samme fly fra Sydney, de mødes i elevatoren, og ugen
efter støder Kate ind i hans bil. Det er som om nogen
forsøger at få dem sammen. Kate spørger om han lægger op
til hende. Sawyer griner, Kate spørger hvorfor han ikke
arresterede hende i elevatoren, da han så hendes
håndjern. Sawyer siger han ikke så nogen håndjern.
Kate regner den ud; Sawyer arresterede hende ikke, fordi
ingen måtte vide at han var i Sydney. Hun truer med at
fortælle politiet det.
Miles kommer ind og henter Sawyer til en opgave, der er
sket et massedrab på en restaurant. En mand ved navn
Keamy er død og 3 andre af hans håndlangere. Et koreansk
par overværede nedslagtningen, men de taler ikke engelsk.
Miles har et fotografi af den formodede gerningsmand,
det er Sayid!

”Locke’s” stav
Jack fortæller Kate, at han endnu ikke er sikker på,
om han kan stole på ”Locke”.
Der lyder riffelskud og Zoe kommer ind i lejren med
hænderne over hovedet. Hun siger til ”Locke”, at han tog
noget fra dem, nu vil de have det tilbage. ”Locke”
svarer at han ikke ved hvad hun taler om. Zoe kalder op
på walkie-talkien og spørger om de har hendes position
og beder dem vise, hvad de er i stand til. Et øjeblik
efter fyger det med missiler få meter fra dem alle. Zoe
siger at de skal aflevere det de tog inden solnedgang,
næste gang misser de ikke. Hun giver walkie-talkien til
”Locke” og beder ham kalde op, når de er parate til at
aflevere ham.
Da hun er gået, tager ”Locke” sin stav og knuser
walkie-talkien, mens han siger ”Så går det løs!”

Flash-sideways – Ilana
Claire opsøger et adoptionsbureau, og møder Desmond
der. Han minder hende om, at de har mødtes før i
lufthavnen. Hun fortæller at han havde ret, det er en
dreng hun venter.
Desmond følger efter hende og fortæller at hun bør have
en advokat til adoptionen, den slags er uhyre svære selv
at repræsentere. Claire har dog ikke råd til en advokat,
men Desmond kender én som skylder ham en tjeneste, hun
skal ikke betale noget. Claire indvilliger og de følges
ad til advokatens kontor.
Advokaten er Ilana, hun hedder Verdansky i denne verden.
Da Desmond præsenterer Claire for hende, bliver hun
meget overrasket; de er i forvejen ved at lede efter
hende!

Mandesnak
“Locke” fortæller gruppen, at den anden side forsøger at
provokere dem til en konfrontation ved at hævde at de
har stjålet noget, der tilhører dem. De skal nu pakke og
gå i samlet flok mod flyet Ajira, så de kan forlade øen.
”Locke” viser Sawyer et håndskrevet kort over øen. Han
skal finde en båd langs kysten og sejle rundt og mødes
med dem på den anden side af de andre. De vil så alle
sejle til Hydra-øen, jo større gruppe, desto langsommere
vil de bevæge sig gennem terrænet. Sawyer beder Kate om
at tage med sig.
”Locke” beder Sayid om at følge med ham, og Sawyer
benytter lejligheden til at fortælle Jack, at de ikke
vil mødes med ”Locke” på den anden side af kysten, han
har en aftale med Widmore. Så snart Jack får lejlighed
til det, skal han, Hurley, Sun og Frank stikke af fra
gruppen og mødes med ham og Kate ved båden. Sayid er en
zombie og Claire er skør, så de er ikke inviteret.
Kate spørger Sawyer, hvad han talte med Jack om, han
svarer bare ”Mandesnak”.

Dræb Desmond
“Locke” beder Sayid om at dræbe Desmond i stedet for
at aflevere ham tilbage til Widmores gruppe. Sayid
stirrer på ham, og ”Locke” spørger om han stadig ønsker
det som han ønskede allermest i verden, det bekræfter
Sayid.
Ved brønden retter Sayid geværet mod Desmond, som sidder
forslået på bunden. Desmond kigger op og spørger, hvad
”Locke” tilbød ham for at dræbe Desmond. Sayid fortæller
at han ønskede sig kvinden som han elsker. Hun er død,
men ”Locke” bragte ham til live, da han var død. Desmond
spørger, hvad han vil fortælle kvinden, når hun engang
spørger, hvad han gjorde for at de kunne være sammen.

Flash-sideways – Anholdelsen
Sayid går ind i Nadias hus og begynder at pakke.
Nadia kommer ind og spørger hvad han laver. Sayid svarer,
at han har ordnet det, alt bliver godt nu for hende. Han
må forlade hende, og de kan aldrig ses igen. I det samme
ringer det på døren, Sayid beder hende om at trække
tiden ud.
Det er politiet, Miles som kommer for at stille hende
nogle spørgsmål. Han ser kufferten, mens Sayid lister ud
af bagdøren og snubler i et reb som Sawyer har spændt ud.
Sawyer arresterer Sayid.

Claire
Sawyer og Kate finder båden ved kysten, og Sawyer
fortæller om hans plan. Men Kate kom kun tilbage på øen
i håb om at finde Claire og bringe hende hjem til Aaron,
så hun vil ikke efterlade hende. Sawyer minder hende om
at Claire er dødsensfarlig og ikke bør være hos Aaron,
så de svømmer ud til båden sammen.

Sawyer's Plan
“Lockes” gruppe går gennem junglen, og Claire
fortæller Jack, at hun har været i hans gruppe, siden
Jack og de andre forlod øen, og at hun stoler på ham,
eftersom han er den eneste som aldrig forlod hende.
”Locke” opdager at Sayid ikke er med i gruppen og
spørger Sun om hun har set ham. Sun skriver til ham: ”Du
gjorde dette mod dig”. ”Locke” beklager, han har ikke
gjort noget som helst mod hende. ”Locke” går ud for at
lede efter Sayid, og Jack samler sin gruppe og stikker
af med dem. Claire ser dem dog og følger efter dem.

Et øjeblik alene
”Locke” finder Sayid og spørger hvor han blev af.
Sayid forklarer at han netop har skudt en ubevæbnet mand;
han havde brug for et øjeblik alene.

Tag med os hjem
Jack og hans nye gruppe løber gennem junglen ud til
kysten for at mødes med Sawyer og Claire. Frank minder
dem om at monsteret bevæger sig meget hurtigere end de
kan.
Nede ved båden fortæller Sawyer dem, at de skal væk fra
øen via ubåden og ikke Ajira-flyet.
I det samme trækker Claire sit gevær mod dem. Kate
forklarer hende at de vil forlade øen, ”Locke” er ikke
John Locke, han er ikke en af dem. Kate tilbyder hende
at komme med dem på båden og med hjem til Aaron. Sawyer
protesterer men Kate svarer at enten kommer Claire med
dem, eller også springer hun fra. Claire går tøvende om
bord og Kate tager roligt geværet fra hende. Claire
siger at når ”Locke” finder ud af, at de er væk, bliver
han meget vred.

Flash-sideways - Tante Claire
Jack og hans søn David besøger Ilana på hendes
kontor, Jack skal overhøre Christians testamente. Men
Ilana har en overraskelse til dem; Claire som var nævnt
i testamentet, er dukket uventet op. De hilser på
hinanden og Claire fortæller, at Christian også var
hendes far. Inden Jack når at fordøje nyheden, ringer
hans mobil, han er kaldt på arbejdet til en nødsituation,
så de må fortsætte mødet en anden dag.

Jacks valg
På båden forklarer Sawyer, at de vil opsøge Widmore
når de når frem. Når chancen byder sig vil han stikke et
våben op i ansigtet på én af dem og få ham til at bringe
dem hjem med ubåden.
Lidt senere taler Sawyer med Jack; han er overrasket
over at Jack overhovedet dukkede op, at tage imod ordrer
er ikke hans stærke side. Jack svarer at det ikke føles
rigtigt at forlade øen nu, det er som om de mangler at
gøre noget færdigt. ”Locke” ønsker at de skal forlade
øen, måske han er bange for hvad der sker, hvis de
bliver?
Sawyer bliver vred, enten holder Jack straks op med at
tale som en skør eller også hopper han fra borde! Jack
svarer at øen ikke er færdig med dem endnu, Sawyer råber
at han er færdig med øen. Jack undskylder at han fik
Juliet slået ihjel og hopper i vandet.
Kate, som styrer båden, råber op, de må tilbage og hente
Jack. Sawyer svarer at de er færdige med at se sig
tilbage.

Flash-sideways – Locke
Sun vågner op på hospitalet, både hun og babyen har
det godt.
Jack og David går ude på gangen og taler om deres nye
søster og tante Claire. David venter, mens Jack går ind
på operationsstuen for at operere en mand. Jack opdager
at han kender patienten, det er John Locke.

Sawyer tog min båd
Jack svømmer forpustet ind mod land, og mødes af
”Locke” og hans bevæbnede folk. ”Locke” spørger om
Sawyer tog hans båd, det bekræfter Jack.

Ned på knæ
Sawyers gruppe svømmer fra båden ind til Hydra.
Widmores mænd dukker op og beder dem slippe deres våben.
Zoe ankommer og beder én over walkie-talkien om at
slukke for det elektriske hegn.
Jin dukker op og ser Sun, og de genforenes. Sun kan
pludselig tale engelsk igen og hun siger at hun aldrig
stoppede med at lede efter ham. Jin lover at de aldrig
vil skilles igen.
Zoe får en kontraordre i walkie-talkien fra Widmore og
retter hendes pistol mod Sawyer, hendes mænd retter
deres våben mod resten og tvinger dem alle ned på knæ.
Sawyer forstår det ikke; de havde en aftale! Zoe svarer
at aftalen er droppet og siger til Widmore, at de har
dem, han kan nu rette signalet mod ”Locke”.

Angrebet
Jack hører missilet i luften og råber at alle skal
smide sig ned. Han flyver gennem luften, da missilet
rammer jorden. ”Locke” løber over til ham, og der kommer
en eksplosion mere. ”Locke” får slæbt Jack til side i
sikkerhed og siger at han nok skal klare den, han er hos
”Locke” nu. |